Vognmand har fået to stjerneTirsdag 22. marts 2016 kl: 09:19 Af: Redaktionen![]() Vognmand Jørgen Buhl, der driver forretningen J. Buhl & Sønner A/S i Hasselager modtog fredag i sidste uge to nye fire-akslede Mercedes-Benz Arocs 3251 8x4 fra Ejner Hessel A/S i Tilst Lørdag blev der i højt solskin holdt ”åbent førerhus” på vognmandens plads i Hasselager med deltagelse af chauffører, venner af firmaet og forretningsforbindelser. Trods den enslydende type betegnelse er der tale om to vidt forskellige lastbiler. Den den ene er fire-akslet forvogn med en såkaldt tridem-bogie - en tandem-udførsel med en styr-/hæv-bar bogieaksel bagved. Den anden er en traditionel fireakslet entreprenørbil i to plus to udførsel med to styrbare foraksler og luftaffjedrede tandem-bagaksler. Begge biler er opbygget med 24 tons HMF tre-vejs wirehejs med udtag for automat-bagsmæk. Bagende og kofangere er bygget til kørsel med asfalt. Bilerne er forsynet med VBG træk med luftservo, samt værktøjskasser med skuffer fra Danbox. Opbygningen er foretaget hos HMF i Galten og solgt af Hans Pedersen hos HMF i Galten. Fælles for de to entreprenørbiler er deres 12,8 liters store OM471-motorer, der kan yde 510 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 2.500 Nm. Derudover har de High Performance motorbremse i tre-trin, 2,3 meter StremSpace førerhus med 170 mm motortunnel, komfort førersæde, køleskab og radio med Bluetooth. J. Buhl har ved købet valgt FleetBoard flådestyringssystem med fem pakker, der er gratis i de første 12 måneder. Pakkerne indeholder blandt andet Service og Uptime, hvor Ejner Hessels værksteder kan logge sig ind og blandt andet forudsige rettidig service. Claus Morbjerg fra Ejner Hessel A/S i Tilst har stået for leveringen af de to biler. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |