Aarhus Letbane får ny bestyrelseFredag 30. oktober 2015 kl: 13:57 Af: RedaktionenTidligere direktør i Arriva, Johnny B. Hansen, bliver ny bestyrelsesformand for Aarhus Letbane I/S. Den nye bestyrelse for Danmarks første letbane får også gavn af både en nuværende og en tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Dermed er der et indgående kendskab til kollektiv trafik rundt om bordet, når anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S tirsdag 10. november holder skiftedag i bestyrelsen. Samtidig overtager anlægsselskabet opgaverne fra driftsselskabet, således at den nye bestyrelse får ansvar for både anlæg og den kommende drift af Aarhus Letbane Johnny B. Hansen er i dag direktør for busoperatøren Umove, mens de to rådmænd med erfaring fra magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i den nye bestyrelse er rådmand Kristian Würtz (S) og tidligere rådmand Bünyamin Simsek (V). - Jeg glæder mig over, at vi har fået sammensat en fagligt stærk bestyrelse, der kan fortsætte den afgående bestyrelses målrettede indsats og samtidig arbejde for at udbygge Aarhus Letbane med nye etaper. Ambitionen er, at Letbanen bliver Østjyllands svar på S-toget og derved forbedrer mobiliteten i hele regionen - Danmarks andet vækstcenter, siger Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S). I Region Midtjylland hilser regionsrådsformand Bent Hansen den nye bestyrelse og den nye formand velkommen. - Johnny Hansen har mange års erfaring fra transportbranchen, herunder 11 år som administrerende direktør for Arriva Skandinavien. Han vil være i stand til både at realisere letbanens strategi i virkelighedens verden og samtidig have et fast blik på budgetoverholdelse. Begge dele er afgørende for projektets succes, siger Bent Hansen. Både Bent Hansen og Jacob Bundsgaard sender samtidig en stor tak til den afgående bestyrelse. - Aarhus Letbane er et pionérprojekt, og der har været store udfordringer undervejs. Men bestyrelsen har i tæt dialog med ejerne været med til at holde kursen, så Aarhus Letbane nu er godt på vej, siger de samstemmende. Udskiftningen af bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S kommer efter, at staten tidligere i år konverterede sit bidrag til letbanen til et tilskud, og dermed trådte ud af selskabet. Den nye bestyrelse for Aarhus Letbane I/S består af syv medlemmer:
Ud af bestyrelsen træder - for anlægsselskabet:
Om Aarhus Letbane
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |