Transportbranchen kan også køre ad digitaliseringens veje

Onsdag 14. oktober 2015 kl: 09:52
Af: Redaktionen

Ishøj og resten af Københavns Vestegn har mange mindre vognmandsforretninger og transportvirksomheder. Det landsdækkende initiativet “Gå digital TRANSPORT” sætter fokus på, hvordan den lokale transportbranche kan optimere forretningen ved hjælp af it-systemer. Ishøj Kommune tilbyder eksempelvis virksomhederne et inspirationsmøde og to workshops i november, hvor det bliver gjort synligt, hvilke gevinster, de kan opnå ved at satse på digitalisering


- Transportbranchen er en af Ishøjs erhvervsmæssige styrkepositioner, og vi vil rigtig gerne styrke branchen yderligere. Vi er derfor glade for, at Erhvervsstyrelsens initiativ giver os mulighed for at tilbyde vores lokale vognmænd og transportvirksomheder hjælp til at udnytte de digitale muligheder, siger erhvervschef Anja Vorm Andersen.
 

Borgmester Ole Bjørstorp byder velkommen til den første af to workshops, der begge bliver afholdt hos Scania Danmark A/S i Ishøj.
 

Ishøjs transportbranche er godt på vej
Flere lokale transportvirksomheder har allerede fået øjnene op for, at det kan betale sig at satse på digitalisering. Thurah Transport A/S opnåede flere gevinster ved at implementere nyt it-system.
 

- Vi kan få flere ordrer igennem vores administrative hold af medarbejdere uden at skulle ansætte flere, vi kan fakturere med det samme, og så har vi færre fejlbeskeder fra kontoret til chaufføren og omvendt, siger firmaets administrerende direktør Lars Mouritsen, som fortæller om Thurah Transports it-erfaringer til workshoppen 16. november.


Ishøj er attraktiv for transportbranchen
Ishøj er et attraktivt sted at drive transportvirksomhed. Det skyldes blandt andet byens geografiske placering og infrastruktur med adgang for de 25,25 meter lange modulvogntog.


Med “Gå digital TRANSPORT” sætter Erhvervsstyrelsen, en række erhvervsorganisationer og den lokale erhvervsservice i Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner fokus på, hvordan digitalisering kan styrke den lokale transportbranche.
 

Faktaboks:
Ishøj Kommune inbyder til inspirationsmøde 2. november kl. 15.30 og workshop 9. og 16. november kl. 15.30

Interesserede i forløbet i Ishøj kan læse programmer og tilmelde sig “Gå digital TRANSPORT” på www.gådigital.dk. Det er gratis at deltage.

PÅ websiden www.gådigital.dk kan man også se andre forløb fra andre steder  landet - klik her


Interesserede kan komme direkte til den aktuelle side ved at klikke her:




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.