Trapeze Group Europe ansætter ny direktørFredag 14. november 2014 kl: 11:42 Af: RedaktionenTrapeze Group Europe har ansat Jesper Ulsted som ny direktør. Jesper Ulsted afløser Klavs Vejlang, der fortsætter i Trapeze-koncernen som direktør i England såvel som ansvarlig for yderligere opkøb af virksomheder, primært i Skandinavien Jesper Ulsted, der tiltrådte sin nye stilling 3. november, har tidligere været ansat hos Trapeze Group Europe, senest som finansdirektør. I 2009 valgte han at tage nye udfordringer op - først hos e-Bay og senest som Finance Director hos ARLA Foods i Aarhus. - Det er en virkelig kompetent og meget erfaren kandidat, som overtager posten efter mig. Jeg er utrolig glad for, at Jesper valgte at sige ja til tilbuddet om at overtage stilingen som Generel Manager for Trapeze Group Europe, siger Klavs Vejlang og fortsætter: - Jespers erfaring fra internationale virksomheder, hans kendskab til vores branche, til vores forretning og ikke mindst til vores ejere, canadiske Constellation Software Inc., er en meget stor styrke. Jeg er sikker på, at virksomheden under Jespers ledelse på sigt vil vokse og vil kunne blive en af de førende leverandører af IT inden for vores forretningsområde. Jesper Ulsted peger i forbindelse med sin tilbagevnden til Trapeze Group Europe, at virksomheden står midt i en meget spændende tid, hvor der er i fuld gang med udviklingen af en ny generation af software-løsninger. - Samtidig skal vi sikre, at vores kunder får den samme høje service, og at de bliver holdt informeret om fremdriften af den nye generation af produkter. Vi ser frem til at kunne præsentere de nye løsninger til vores trofaste kunder, siger han. Om Trapeze Group Trapeze Group leverer løsninger, der dækker alle aspekter af persontransport. Hundredvis af offentlige og private organisationer i Nordamerika, Europa, Asien og Stillehavsområdet anvender i dag løsninger fra Trapeze for at opnå effektivitetsforbedringer, højne kvaliteten og omfanget af deres ydelser og for at transportere flere passagerer med færre omkostninger. Trapeze Group Europe har base i Åbyhøj ved Aarhus og har datterselskaber i Tyskland, Holland, Sverige, Norge og England. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |