Taxaselskabet Carigo er under beskydningTorsdag 9. oktober 2014 kl: 17:37 Af: Mikael HansenNu er den gal igen med løn- og arbejdsforholdene for chauffører, der kører Flextrafik for Fynbus. Denne gang er det taxaselskabet Carigo med base i Horsens, der beskyldes for underbetaling og dårlige arbejdsvilkår for chaufførerne. Syv nuværende og tidligere chauffører hos taxaselskabet Cargo er stået frem og har i Fyens Stiftstidende beskyldt selskabet for lønfusk. Selskabet udfører Flextrafik på basis af såkaldte Offentlig Service Trafik-tilladelser (OST-tilladelser). Det er Trafikstyrelsen, der udsteder disse tilladelser og er kontrolmyndighed. Derfor henviser trafikselskabet FynBus til Trafikstyrelsen. Direktør Carsten Hyldborg udtaler til Fyens Stiftstidende, at FynBus ikke har mulighed for at kontrollere løn- og arbejdsvilkår, men at trafikselskabet gerne sender eventuelle klager videre. Men han konstaterer også, at FynBus ikke har modtaget klager fra chauffører fra Carigo. Han understreger også, at FynBus ønsker ordnede forhold for de chauffører, som udfører Flextrafik for FynBus, men at klager bør rettes til de rette instanser. Fem sager og en undersøgelse Fagforbundet 3F har rejst fem sager mod Carigo, og sf en pressemeddelelse fra FynBus fremgår det, at FynBus for tre uger siden har indledt en kritisk undersøgelse af Carigo og dets forhold - men helt uden forbindelse med de syv chauffører, som har udtalt sig til Fyens Stiftstidende. Direktør i Cariro, Kenneth Olsen, afviser alle påstande fra de syv chauffører, 3F og Fyens Stiftstidende. Odense indfører regler mod social dumpning Fra 2015 træder Odense Kommunes generelle bestemmelser mod social dumpning i kraft for den Flextrafik-kørsel, som FynBus udfører for Odense Kommune. Da Flextrafik integrerer en lang række kørselstyper, vil de nye regler i praksis gælde for Flextrafik i FynBus, Sydtrafik og Midttrafik på grund af et tætte samarbejde mellem de tre trafikselskaber. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |