Lotra kører Euro 6 med fire-akslet Scania

Fredag 22. november 2013 kl: 11:49
Af: Redaktionen

Vognmandsfirmaet Lotra A/S, der har hovedkontor i Kolding, har lige fået leveret ny miljøvenlig Scania. Der er tale om en fire-akslet Scania G480 triple-bogie, med styring på første tre aksler.


Lotra kører Euro 6 med fire-akslet Scania
Akslerne er luftaffjedret og udstyret med trykmåler, så man kan se akseltrykket i instrumentpanelet.

Lastbilen har en seks-cylindret motor på 480 hk. Motoren, der lever op til Euro 6-normen, har et maksimalt drejningsmoment på 2.500 Nm.

Gearkassen er Scanias Opticruise gearkasse med fuldautomatisk gearskift.

Førerhuset er et G-serien dagkabine med tre trin, som gør det let at komme ind og ud.

Det er udstyret med aircondition, oliefyr, termoruder, navigation, tyverialarm og hvilebriks.


Bilen har Scania Driver Support, som giver chaufføren mulighed for løbende at bliver vurderet på kørestil. Både gode og dårlige vaner får en kommentar med på vejen. Det kan være med til at få chaufføren til at konkurrere med sig selv om, hvor god han er til at udnytte brændstoffet ved at være forudseende under kørslen - frem til lyskryds, rundkørsler, kryds og i bakket terræn.


Den nye Scania ti Lotra er opbygget hos Sawo A/S i Kolding med et XR20 SL 59 CE Multilift/SAWO kroghejs. Lakeringen har Nørre Snede Autolak A/S stået for, mens BJ Autopolstring ApS i Padborg har taget sig af polstring af kabinen. 


Klargøringen efter opbygning er foretaget hos Scania Danmark A/S i Hammelev. Salgskonsulent Sten J. Sørensen hos Scania Danmark A/S i Kolding har stået for klargøring og levering.








Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.