Fragtmand fra Slagelse blev Årets Transportvirksomhed 2013Lørdag 25. maj 2013 kl: 14:53 Af: Jesper ChristensenJens-Ole Larsen, der sammen med sin hustru driver HLS Fragt A/S Slagelse Transportcenter A/S kunne lørdag ved middagstid modtager titlen Årets Transportvirksomhed 2013. Virksomheden har markeret sig ved blandt andet at åbne for "utilpassede unge". - Jeg var selv sådan én. Det vil de af mine lærere, der stadig lever, kunne nikke ja til. Så nu er det "pay back time", sagde Jens-Ole Larsen
Skaffer job til de udsatte
HLS Fragt A/S er kendt for sit sociale arbejde med at hjælpe svage arbejdstagere ind på jobmarkedet. Seks arbejdspladser står løbende til rådighed for lidt mere skæve eksistenser, som områdets jobcentre kan henvise til. Arbejdspladserne fordeler sig i reglen på to chaufførjob, to terminaljob, en på værksted og en all round. Jens-Ole Larsen i HLS Fragt A/S har efterhånden praktiseret et socialt ansvar over for det omkringliggende samfund i 30 år, og hans far gjorde det samme. HLS Fragt er en del af Danske Fragtmænd og er arbejdsplads for ca. 75 medarbejdere. Virksomheden råder over 50 lastbiler samt 45 trailere og har terminaler i Slagelse, Kalundborg og Holbæk. Virksomheden har desuden eget værksted. Om ÅTV De nominerede virksomheder til finalen i Årets Transportvirksomhed 2013 var ud over HLS Fragt A/S, dyretransportfirmaet A/S Bette Gris ApS fra Thy, og affaldstransportøren P. Fournaise A/S fra Fredericia. Årets Transportvirksomhed er i år foregået i samarbejde med Codan, Scania, Bridgestone, VBG og Dansk Autohjælp. Danmarks Transport-Tidende var mediepartner og har lavet de mange interview af kandidaterne. I 2013 er det 10. gang, konkurrencen afvikles i DTL-regi. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |