Nedlagte færdselssikkerhedsudvalg bekymrer vognmandsformandLørdag 25. maj 2013 kl: 09:30 Af: Jesper ChristensenPå vognmandsorganisationen DTL's generalforsamling på Nyborg Strand lørdag pegede formanden på en række forhold - både positive og negative. Et af de negative forhold var, at de regionale færdselssikkerhedsudvalg var blevet nedlagt Med adresse til transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og en række trafikpolitikere i Folketinget, der var mødt op for at overvære generalforsamlingen, sagde Jørgen Egeskov, at trafiksikkerhed er en sag, der optager mange vognmænd på det personlige plan. - Vi vil gerne bidrage til trafiksikkerheden og nedbringe højresvingsulykker i vores lokalområder, men uden et forum at mødes i, så risikerer I at miste noget værdifuldt, nemlig det frivillige arbejde og ildsjælene blandt vognmændene, der gerne vil bidrage til at øge trafiksikkerheden. Hvis først det forsvinder, kan det blive svært at opdyrke igen, sagde Jørgen Egeskov. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |