Brugerne har valgt de fem bedste turistoplevelser

Fredag 24. maj 2013 kl: 12:00
Af: Mikael Hansen

Zoo København, Læsø Kur, DFDS Seaways, "Bøf og Bajere" og ballonflyvning har alle fået Oplevelsesprisen 2013 blandt 200 kandidater efter at mere end 4000 brugere har afgivet deres stemme på siden DuGlemmerDetAldrig.dk

Oplevelsesprisen er en ny pris, stiftet af hjemmesiden "DuGlemmerDetAldrig.dk", og det blev Zoo København, som fik prisen for den bedste oplevelse for børn, Læsø Kur blev hædret for bedste wellness-oplevelse, DFDS Seaways fik ros for de bedste ophold, Timm Vladimirs køkkenkursus "Bøf og Bajere" blev valgt som bedste gourmet-oplevelse, mens ballonflyvning gik helt til vejrs i kategorien "Sport & Action." Det skriver nyhedstjenesten Stand By.

Oplevelserne er vurderet af en jury bestående af livsstilsekspert Helle Lundsgaard, Sammy Shafi fra Kokkeriet og parterapeut Maj Wismann.

Jurymedlem Helle Lundsgaard siger til Stand By:
- Vi plejer at sige, at vi ikke kan leve af at klippe hinanden - men det kan vi faktisk. For mennesker vil gerne betale for gode oplevelser. Det skaber jobs i Danmark, fremmer turismen og styrker tilmed betalingsbalancen. Derfor er det positivt, at der bliver sat fokus på oplevelser, og at de mennesker, som lever af at tilbyde dem, bliver hædret for deres indsats.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.