Letbane til Billund er med i trafikforhandlinger

Tirsdag 22. januar 2013 kl: 13:36
Af: Redaktionen

I kølvandet på årets trafikforlig kan der komme mere realitet i ideerne om en letbane mellem Vejle og Billund

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) leder i øjeblikket trafikforhandlingerne på Christiansborg, og han oplyser ifølge jv.dk, at en letbane mellem Vejle og Billund er en del af forhandlingerne.


Idéen er, at Staten bidrager med en del af investeringen, mens private investorer og de lokale kommuner bidrager med en anden del af investerigen gennem et selskab, der skal etablere banen.


- Jeg håber at kunne samle et bredt politisk flertal for en letbane i løbet af forhandlingerne, så vi måske allerede inden udgangen af 2013 kan tegne konturerne af et konkret et projekt, siger Henrik Dam Kristensen ifølge jv.dk.


Den anslåede pris for en letbane mellem Vejle og Billund er ifølge Transportministeriets forundersøgelser af banen på 1,6 milliarder kroner.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.