Autohuset Vestergaard flytter sine lastvogns-aktiviteter fra Vejle til HorsensTirsdag 6. november 2012 kl: 13:17 Af: RedaktionenFra mandag 19. november vil kunderne i Vejle og Horsens blive serviceret fra det nyrenoverede lastvognsanlæg på Vrøndingvej i Horsens. Anlægget er et af de største og mest moderne af sin slags i Jylland Autohuset Vestergaard er i øjeblikket i gang med at gennemføre tredje og sidste etape med at få kørt lastvognsaktiviteterne fra Vejle og Horsens sammen på én adresse. Første etape var overtagelsen af det tidligere MAN Horsens A/S beliggende Vrøndingvej i Horsens, anden etape var flytningen af Volvo-aktiviteterne fra Vejlevej i Horsens til Vrøndingvej ved motorvej E45, mens tredje etape, som nu gennemføres, er at flytte aktiviteterne fra Flegmade i Vejle til Vrøndingvej i Horsens. Selveflytningen fra Vejle sker i slutnigen af næste uge, hvor værksted og lager på Flegmade vil være lukket ned. Kunderne vil i de to dage videst mulig omfang blive serviceret fra den nye afdeling i Horsen og de øvrige afdelinger i Kolding og Grindsted. Bogholderiet bliver indtil foråret på Flegmade i Vejle. ![]() Autohuset Vestergaards nyrenoverede afdeling i Horsens. (Foto: Volvo) ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |