Oversigt over motorvejene er på vej ud i landet - og på nettetMandag 14. maj 2012 kl: 12:06 Af: RedaktionenI disse dage udsender Vejdirektoratet "På Vej," der er direktoratets oversigt over de danske motorveje. Bladet rummer en samlet oversigt over hele det danske motorvejsnet med angivelser af de steder langs vejnettet, hvor der findes infoterier, rastepladser, tankstationer og spisesteder Der er også detaljerede kort og guides over de forskellige landsdele i bladet, så man kan få gode ideer til aktiviteter og udflugter, når man bevæger sig rundt i landet. Ligeledes rummer "På Vej" en række nyttige oplysninger af trafik- og sikkerhedsmæssig karakter. Blandt andet kan man læse om motorvejsnavne, færgeoversigter og færdselsregler, ligesom man kan orientere sig om førstehjælp. Der er også et afsnit med afstande og køretider og en forklaring på de forskellige skilte, man møder på motorvejen. Til slut findes også nogle sider med tips og hygge til børnene på bagsædet, blandt andet quiz og krydsord og en lille konkurrence. Bladet ligger til fri afhentning på alle rastepladser og infoterier i hele landet samt på biblioteker og turistbureauer. Interesserede kan også læse - og hente bladet på nettet her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |