Rejsegarantifonden melder højskole til politietFredag 20. april 2012 kl: 23:45 Af: RedaktionenNordfyns Folkehøjskole i Bogense udbyder ifølge Rejsegarantifonden pakkerejser omfattet af fondens dækning. Men højskolen er ikke registreret i fonden Nordfyns Folkehøjskole var registreret i fonden i en kort periode i november og december sidste år, men meddelte fonden, at højskolen ikke længere ønskede at være registreret. På trods heraf udbyder højskolen fortsat pakkerejser omfattet af fondens dækning, konstaterer Rejsegarantifonden, som derfor har meldt Nordfyns Folkehøjskole til politiet. Rejsegarantifonden påpeger, at det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejseydelser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden. De rejseudbydere, der er registreret i fonden, kan findes på fondens hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |