Øget ventetid for lastbiler ved grænsen mellem Polen og RuslandOnsdag 26. januar 2011 kl: 15:49 Af: RedaktionenTransportvirksomheder, der med deres lastbiler ønsker at passere grænsen mellem Rusland og Polen, kan forvente øget ventetid og lange bilkøer i den kommende tid. Transportvirksomheder, der med deres lastbiler ønsker at passere grænsen mellem Rusland og Polen, kan forvente øget ventetid og lange bilkøer i den kommende tid. Det skriver ITD i deres ugentlige medlemsrundskrivelse. Årsagen er, at Polen og Rusland er stærkt uenige om, hvor mange kørselstilladelser de to lande gensidigt er villige til at tildele hinandens vognmænd for 2011. Ifølge den russiske ambassade i København er der på trods af flere forhandlingsforløb gennem lang tid ikke opnået enighed. Der er aftalt nye møder mellem de to lande i løbet af februar, men en løsning synes ikke lige om hjørnet. Siden søndag den 23. januar 2011 har kun ganske få polske og russiske lastbiler passeret den polsk/russiske grænse. Sagen går således ud over andre landes vognmænd, herunder danske, idet der forventes lange bilkøer med russiske og polske vognmænds lastbiler. Vi beder medlemmerne om at være opmærksomme på risikoen for en øget ventetid. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |