Vognmand i Hjørring havde ingen penge

Fredag 7. januar 2011 kl: 12:01
Af: Jesper Christensen

Skifteretten i Hjørring er klar til at holde afsluttende skiftesamling i boet efter en vognmand, der kørte meget på Norge. Skiftesamlingen finder sted 3. februar, hvor kreditorerne må forvente at skulle se i øjnene, at de ikke får dele elle hele deres tilgodehavende retur

Torsdag 3. februar klokken 14.30 holder Skifteretten i Hjørring skiftesamling i konkursboet efter vognmand Jens Ingvardsen, CVR-nr. 13172099, Bredkærvej i Hjørring.

På skiftesamlingen ventes boet afsluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Vognmand Jens Ingvardsen, der har drevet virksomheden Jens Ingvardsen Transport & Spedition på Bredkærvej i Hjørring med samme CVR-nr. 13172099, etablerede sin vognmandsvirksomhed 1. august 1989. Han beskæftigede sig hovedsageligt med nordgående transporter - blandt andet til Norge.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.