Ancotrans' tyske selskab leaser lastbiler i PadborgOnsdag 3. november 2010 kl: 09:39 Af: Redaktionen![]() Ancotrans GmbH i Hamburg udvider sin lastbilflåde med syv nye MAN TGX-trækkere. De første fire er leveret, mens de resterende kommer på vejen i løbet af november Ancotrans GmbH, der er et datterselskab af Anders Nielsen og Co A/S i København, disponerer dagligt omkring 40 lastbiler til containerkørsel ud fra Hamburg. I slutningen af oktober modtog selskabet de første fire MAN TGX-trækkere af en leverance på i alt syv biler. De resterende tre leveres i starten af november. De syv nye MAN TGX-trækkere, der er leaset gennem MAN Rental i Padborg, betyder mere end en fordobling af det antal egne biler, som Ancotrans GmbH har i Hamburg, så flåden vokser fra 6 til 13. Steen Palm, Sales and Equipment Director hos Anders Nielsen & Co Ancotrans, fortæller, at firmaet har behov for de nye trækkere, fordi der i forbindelse med den økonomiske krise er forsvundet mange trækkere fra markedet. Derfor indsætter Ancotrans nu flere egne biler i aktiviteterne. Ancotrans GmbH leaser bilerne gennem MAN Rental i Padborg, og Steen Palm siger, at en vigtig faktor ved valget var, at MAN Rental kunne levere bilerne hurtigt, samt at bilerne blev leveret klar til brug til firmaets behov. De syv MAN TGX 18.440 BLS har Euro 5-motorer og de er alle udstyret med Tipmatic-automatgear. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |