Transportfirma kører med skrap alkoholpolitikMandag 27. september 2010 kl: 15:09 Af: RedaktionenKTL i Padborg installerer alkolåse i 45 lastbiler. - Vi har taget dette skridt, da vi som udgangspunkt ikke tolererer alkohol i forbindelse med kørsel. Men jeg skal understrege, at det også er for at beskytte vore chauffører, siger transportvirksomhedens direktør Bjarne Kornbeck
En såkaldt SmartStart alkolås, der minder om en mobiltelefon, aktiveres, når nøglen drejes. Efter 15 sekunder skal chaufføren blæse i mundstykket. Er der ingen alkohol, aktiveres et relæ, som starter motoren. Det betyder, at virksomheden døgnet rundt kan garantere en alkoholfri arbejdsplads - uanset, om vognene befinder sig i Danmark eller i Sydeuropa. Nul alkohol og chaufførbeskyttelse - Vi har taget dette skridt, da vi som udgangspunkt ikke tolererer alkohol i forbindelse med kørsel. Men jeg skal understrege, at det også er for at beskytte vore chauffører, siger direktør Bjarne Kornbeck, som forklarer, at hvis en chauffør kommer ud for en ulykke, har han ingen som helst økonomisk mulighed for at betale den skade, han har forvoldt, hvis han har kørt i spirituspåvirket tilstand. - For ikke at tale om, at nogle af dem måske skal leve med, at de har forvoldt et andet menneske skade eller måske det, det er værre. Uanset, hvad årsagen er, har de i øvrigt heller ingen mulighed for nogensinde at få et arbejde indenfor transportbranchen igen, siger direktøren. Leveret til 200.000 køretøjer KTL valgte at installere den amerikanske SmartStart Akolås i virksomhedens lastbiler, fordi mærket er godkendt efter internationale standarder, og anerkendt for sin fleksibilitet. Systemet kan blandt andet overvåges af kørselslederen, som præcis kan følge akoholresultaterne i hver vogn. Det kan også indstilles til, at chaufføren skal tage flere alkoholprøver i løbet af arbejdsdagen. Som en ekstra sikkerhed kan håndsættet tilsluttes et kamera, således at en chauffør ikke kan snyde systemet ved at lade en kollega foretage alkoholprøven. Eller der kan indsættes en såkaldt "bytte-knap", der skal aktiveres, når bilerne skrifter chauffører. - Vi jyder er jo ikke så nemme at imponere, men da vi erfarede, at SmartStart Akolås faktisk er installeret i mere end 200.000 vogne verden over, havde vi ingen betænkeligheder. Vi lagde også vægt på, at Jawin, den danske importør af SmartStart Akolås, har et landsdækkende netværk af autoelektrikere, som straks træder til, hvis der sker et nedbrud, slutter Bjarne Kornbeck. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |