Karup Lufthavn - teletaxa erstatter bus

Fredag 30. juli 2010 kl: 11:51
Af: Carl Ancher Pedersen

I forbindelse med køreplanskiftet i slutningen af juni har Viborg Kommune nedlagt busruten mellem Viborg og Karup og erstattet den med teletaxa til samtlige flyafgange og -ankomster

Før køreplanskiftet var der bus til nogle afgange og teletaxa til andre. Nu er det teletaxa over hele linjen.

Ifølge Midttrafik er der tale om en mere fleksibel måde at betjene lufthavnen på, idet man nu har mulighed for at afvente evt. forsinkede fly. Desuden er det nu muligt - efter teletaxaturen fra lufthavnen til Karup By - at opnå busforbindelse til Herning.

Kørsel med teletaxa skal bestilles en time i forvejen hos Midttrafik på tlf. 87 40 83 96. Prisen er den samme som bustaksten. En kontantbillet mellem Viborg og Karup Lufthavn koster 33 kr., mens turen mellem Karup og Karup Lufthavn koster 19 kr.


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.