Net-side vil gøre fragten nemmere

Mandag 2. august 2010 kl: 11:14
Af: Jesper Christensen

- Jeg har som fyret pilot mærket krisen på min egen krop. Samtidig interesserer logistik mig levende, og det er fascinerende at tænke på, at jeg kan sende folks ejendele rundt samtidig med, at jeg kan være med til at spare på miljøet. Derfor har jeg udviklet www.nemfragt.dk, der virkelig er nemt at have med at gøre, siger Torben Evald

Net-side vil gøre fragten nemmere
Skal du have flyttet dine møbler, eller skal du have transporteret din traktor hjem til Hobro fra Sønderjylland? Har du købt femten paller papir, eller skal du have fjernet murbrokkerne fra dit nedrevne hus? Nemfragt.dk er et ny koncept hvor alle kategorier indenfor transport er samlet et sted.
Sådan lyder budskabet fra Torben Evald, som er gået på nettet med sin nye web-side målrettet firmaer og mennesker med et transportbehov.
Torben Evald fremhæver, at fragtmanden kommunikerer direkte med kunden på Nemfragts online-auktion, så vigtige detaljer omkring fragten eller transporten kan indgås med det samme. Herefter betaler kunden en formidlingsprovision, når kunden har accepteret et bud. Beløbet betales direkte på hjemmesiden og bliver fratrukket den samlede fragtregning, så der ikke kommer ekstraregninger. Og herefter får kunden kontaktoplysningerne på den fragtmand, kunden har valgt.
Det omvendte kan også lade sig gøre. Er man fragtmand og har ledig kapacitet, kan man tjene ekstra med en returfragt, man ikke havde regnet med. På den måde kan man være med til at spare på miljøet, da den enkelte kunde således ikke skal bestille en anden fragtmand på den rute, som netop fragtmanden alligevel kører hjem ad.

Konceptet for nemfragt.dk er udviklet af Torben Evald, som er uddannet pilot og har stor erfaring inden for transport og logistik. Torben har længe spekuleret på, hvorledes det vil kunne blive lettere for den enkelte forbruger at komme i kontakt med en fragtmand, der tager hensyn til såvel økonomien, tiden og tænker på CO2-udledningen. Og som kører såvel rundt i Danmark som til destinationer i Europa.
- Jeg har som fyret pilot mærket krisen på min egen krop. Samtidig interesserer logistik mig levende, og det er fascinerende at tænke på, at jeg kan sende folks ejendele rundt, samtidig med, at jeg kan være med til at spare på miljøet. Derfor har jeg udviklet www.nemfragt.dk, der virkelig er nemt at have med at gøre, siger Torben Evald.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.