TLG Danmark kom ud af 2009 med million-underskudTirsdag 13. juli 2010 kl: 14:13 Af: Jesper ChristensenTransportselskabet TLG Danmark ApS i Kolding, som har Leif Johansen som direktør, havde i sit første leveår et lille overskud opgjort pr. 31. december 2008. Efter andet leveår er resultatet et underskud på 1,7 millioner kroner Kort før sommmerferien og sidste frist for indsendelse af årsregnskab fik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 24. juni årsrapporten fra selskabet TLG Danmarks ApS på Skellet 14 i Kolding. Årsrapporten viste et underskud på 1,7 millioner kroner opgjort pr. 31. december 2009. Året før, der var selskabets første, var resultatet et lille overskud på 141.000 kroner, hvilket selskabets ledelse med direktør Leif Johansen betegnede som tilfredsstillende. Ledelsen fremhævede i forbindelse med årsrapporten dateret 20. december 2009, som blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen næsten seks måneder efter fristen og efter en begæring om tvangsopløsning, at selskabet havde haft en pæn omsætning med en del opstartsomkostninger. Et halv år senere - 22. juni 2010 - betegner selskabets ledelse, at 2009-resultatet som utilfredsstilende og angiver krisen inden for transportbranchen som grund. Lønudgifter på samme niveau Ifølge årsrapporterne for 2008 og 2009 lå selskabets personaleudgifter på stort set samme niveau i de to regnskabsperioder. I 2008, hvor selskabet også købte en personbil til knap 1,3 millioner kroner, var personaleudgifterne 3.746.000 kroner, mens de i 2009 lå på 3.649.266 kroner. I 2008 var bruttofortjenesten ifølge årsrapporten, som selskabet revisor ikke har revideret - blot set i gennem i et aftalt review - 4.204.000 kroner mod 2.254.814 kroner i 2009. Selskabet, der opgiver Nord-Ostsee Sparkasse i Flensburg som pengeinstitut, angiver i årsrapporten ikke noget om antal ansatte i selskabet, hvor Ingelise Borgdal Johansen ejer anparterne. Læs mere om Leif Johansen her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |