Ny vej i Århus N skal have slidlag

Fredag 2. juli 2010 kl: 07:44
Af: Redaktionen

Mandag begynder arbejdet med at lægge slidlag på den forlagte Herredsvej fra rundkørslen nord for Skejby i Århus N og frem til den eksisterende Herredsvej

Mandag og tirsdag i næste uge (uge 27) lægges der slidlag på den 4 sporede strækning af den forlagte Herredsvej nord om Skejby i Århus N. Der vil blive opretholdt trafik i minimum et spor i hver retning.
Onsdag lægges der slidlag på den strækning, som forbinder den fire-sporede del af Herredsvej med den eksisterende Herredsvej.
For at regulere trafikken, mens vejarbejdet foregår, opsættes der signalanlæg på strækningen mellem Hedeager og den fire-sporede del af den forlagte Herredsvej.

Samtidig lukkes der for trafik på Herredsvej fra Kirstinesmindevej og ca. 200 meter mod nord.

Torsdag udføres der afstribningsarbejde. Der vil være tæt på normale forhold for trafikanterne.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.