Chiptuning kan aflæses med en computerFredag 5. marts 2010 kl: 10:12 Af: Jesper ChristensenNår det gælder lastbiler, vil en computer vise, om der er pillet ved lastbilens styreenhed. Dermed kan indgreb som eksempelvis chiptuning afsløres, når bilen skal synes. I hvert fald når det drejer sig om direkte indgreb i elektronikken Ifølge Ingeniøren's web-side, ing.dk, er Færdselsstyrelsen afvisende over for, at bilsynsvirksomhederne skal tage nye kontrolinstrumenter i brug, som eksempelvis vil kunne afsløre, om en dieselbil er blevet chiptunet. Debatten om, hvordan myndighederne kan komme ulovlig chiptuning til livs, er blevet aktuel igen, efter at de tyske myndigheder fra 1. april tager moderne it-værktøj i brug for at tjekke bilernes styreenheder, når de skal synes. Her i landet har Færdselsstyrelsen ingen aktuelle planer om at følge det tyske eksempel. - Vi går igang med at undersøge, hvad de gør i Tyskland i forhold til chiptuning. Det er påstanden, at det kan de undgå, hvilket jeg tvivler på, men vi har lovet ministeren at undersøge det, siger kontorchef i Færdselsstyrelsen Ib Rasmussen til ing.dk. Compter kan aflæse motorens historie Det er egentligt ganske enkelt at se, hvordan en moderne elektronisk styre motor har det - og har haft det over en periode. Man skal blot have lidt elektronisk udstyr, som kan erhverves, hvis man har penge til at købe det. Udstyres kobles til bilens styreenhed - og i løbet af kort tid, kan man aflæse, hvordan motoren har det - og ikke mindst, om der er blevet pillet ved styreneheden. Informationschef hos Scania Danmark, Mikael Friis, oplyser til transportnyhederne.dk, at hvis man kobler en computer til en Scania fra efter 2004, vil der automatisk komme en besked frem, som fortæller, at den aktuelle styreenhed ikke svarer til den, lastbilen var leveret med fra fabrikken. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |