Dieselolie og gas er den nye miksturTirsdag 15. december 2009 kl: 11:53 Af: Jesper ChristensenI august 2007 præsenterede Volvo Trucks syv demolastvogne tilpasset til forskellige typer biobrændstoffer. Den fortsatte analyse har resulteret i, at virksomheden nu fokuserer på to vedvarende brændstoffer: DME og metangas + diesel. - Metangas er langt det mest tilgængelige brændstof som alternativ til diesel. Men frem for alt begynder produktionen af klimaneutral biogas at tage fart i mange lande, hvilket løser det mest presserende problem, at mindske CO2-udslippet, siger Lars Mårtensson, miljøchef hos Volvo Trucks Volvo Trucks først med dieselmotor til gas som overholder Euro 5-normen Volvo Trucks bliver den første producent med en dieselmotor, som kører på en blanding af metangas og diesel. Motoren overholder Euro 5 standarderne, som blev indført i dette efterår. I løbet af 2010 starter feltprøver i Sverige og England. - Med denne unikke teknik kombinerer vi gassens fordele med dieselmotorens cirka 30-40 % højere virkningsgrad sammenlignet med en motor med tændrør, siger Lars Mårtensson, miljøchef hos Volvo Trucks. - Lastvognen forbruger dermed væsentlig mindre energi end traditionelle lastvogne, der kører på gas. Syv demolastvogne førte frem til to I august 2007 præsenterede Volvo Trucks syv demolastvogne tilpasset til forskellige typer biobrændstoffer. Den fortsatte analyse har resulteret i, at virksomheden nu fokuserer på to vedvarende brændstoffer: DME og metangas + diesel. - Metangas er langt det mest tilgængelige brændstof som alternativ til diesel. Reserverne af naturgas er større end oliereserverne. Men frem for alt begynder produktionen af klimaneutral biogas at tage fart i mange lande, hvilket løser det mest presserende problem, at mindske CO2-udslippet, siger Lars Mårtensson. Tidligere var det problematisk at bruge metangas til langturstransporter. Aktionsradiusen for en lastvogn med ottomotor (motor med tændrør) er som regel begrænset til 150-200 km. Volvo Trucks' løsning på dette problem er at kombinere metangassen med diesel og bruge brændstoffet i en dieselmotor. Det giver en udvidelse af aktionsradiusen med mere end 50 procent, men når en flydende gas med højere energitæthed bruges, fordobles denne radius. Læs mere på lastbilnyhederne.dk - transportnyhederne.dks specialmagasin for lastbilnyheder. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |