International vognmand er taget under konkursbehandlingFredag 3. juli 2009 kl: 08:58 Af: RedaktionenVirksomhed på Mors med CEMT-tilladelser er blevet en sag for skifteretten i Holstebro Skifteretten i Holstebro har taget vognmand Jens Andersen, CVR-nr. 14103244, på Byvej i Fjallerslev på Mors under konkursbehandling. Jens Andersen har drevet vognmandsfirma fra samme adresse. Kurator er advokat Henrik Tinggaard, Advokatfirmaet Funch & Nielsen i Nygade i Nykøbing M. Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter denne bekendtgørelse. Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden fire uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Vognmand siden 1983 Jens Andersen etablerede sin vognmandsforretning helt tilbage i 1980erne - nærmere bestemt 15. august. Ifølge Færdselsstyrelsens database over vognmandsvirksomheder i Danmark rådede han over 9 tilladelser til godskørsel suppleret med seks CEMT-tilladelser og en enkelt EU-tilladelse. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |