Dansk Autohjælp løfter det tunge grej et niveau opTirsdag 26. maj 2009 kl: 10:48 Af: Redaktionen![]() Med et direkte nummer til specialister inden for bjærgning af lastbiler og busser løfter Dansk Autohjælp servicen et niveau op. - Vi har noget at det bedst uddannede vagtmandskab, og nogle af Danmarks nyeste bjærgningskøretøjer, siger Lars Albæk, salgs- og kommunikationschef hos Dansk Autohjælp, som nu løfter sværvognsområdet endnu længere frem med et telefonnummer direkte til den nye sværvognscentral
- Vi har i dag noget af det bedst uddannede vagt- og bjærgningsmandskab på sværvognssiden i Danmark, siger Lars Albæk, der er salgs- og kommunikationschef hos Dansk Autohjælp. Den rette hjælp er vigtigt Dansk Autohjælp råder helt aktuelt over 16 store bjærgningsbiler, og 42 Unimog fordelt på 40 stationer landet over. Mandskabet på stationerne har gennemført Dansk Autohjælps målrettede uddannelse i, hvordan man bedst, hurtigst og mest nænsomt får en havareret lastbil eller bus på farten igen - eller til nærmeste værksted. Lars Albæk forklarer, at vagtmandskabet på baggrund af deres uddannelse og erfaring kan stille de rigtige spørgsmål og dermed danne sig et billede af situationen på ulykkesstedet - og dermed sende bjærgningsmandskabet af sted med det rette udstyr og med et bjærgningskøretøj, der passer til den forestående opgave. Dansk Autohjælp skiller sig ud - Vi har jo ikke nået vores nuværende position ved at efterligne andre. Det er sket ved at tænke nyt. Vi var for eksempel de første til at rejse væltede lastbiler ved hjælp af luftpuder, siger Lars Albæk. Metoden med at placere en stor luftpude under et væltet køretøj er hurtig, enkel og nænsom mod det havarerede køretøj, som dermed får langt færre følgeskader sammenlignet med en bjærgning med en stor kran. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |