Leif Johansen havde tomme lommerFredag 17. oktober 2008 kl: 13:16 Af: Jesper ChristensenSkifteretten i Kolding holder afsluttende skiftesamling i konkursboet efter vognmand Leif Johansen i Kolding - kreditorerne må gå hjem med uforrettet sag Direktør Leif Johansen i Kolding vil onsdag 26. november i år have otte afsluttede konkurser bag sig. Den dag holder skifteretten i Kolding afsluttende skiftesamling i konkursboet Leif Johansen med cvr-nummer 27917690, som også står som cvr-nummer for virksomheden Kolding Transport & Recycling ApS på C.F. Tietgensvej i Kolding. På skiftesamlingen forventer Skifteretten at kunne afslutte boet, der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger. Den seneste konkurs lægger sig til rækken af konkurser, som Leif Johansen gennemårene har fået oparbejdet gennem årene: Reg-nr: ApS110433 - B.F. A 1008 ApS - KONKURS Reg-nr: ApS154202 - SPEDITION KOLDING ApS - KONKURS Cvr-nr: 17552503 - MKJ HANDEL ApS - KONKURS Reg-nr: ApS220293 - HOLDINGSELSKABET KOLDING ApS - KONKURS Cvr-nr: 19232646 - WB TRANSPORT ApS - KONKURS Cvr-nr: 24227367 - MKJ, KOLDING ApS - KONKURS Cvr-nr: 27917690 - KOLDING TRANSPORT & RECYCLING ApS - KONKURS Reg-nr: ApS61906 - K.C. TRANSPORT ApS - KONKURS De mange konkurser i virksomheder på transportområdet får dog ikke Leif Johansen til søge andre steder han. Ifølge CVR-registeret er han direktør i følgende selskaber, som har Inge Lise B. Johansen som ejer: Cvr-nr: 28110596 - KOLDING FINANS ApS - Skellet 14 - Driver ifølge det senest offentliggjorte regnskab vognmandsvirksomhed i ind- og udland, men har ifølge Færdselsstyrelsens oplysninger ingen tilladelser til godstransport. Cvr-nr: 31079187 - TLG DANMARK ApS - Skellet 14 - Driver speditionsvirksomhed - oprettet 4. december 2007. Læs også: Revisor havde mange forbehold ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |