Scania bliver TV-stjerne

Torsdag 9. oktober 2008 kl: 20:22
Af: Jesper Christensen

Scania bliver TV-stjerne
Bill & Bent og deres Scania R 500 fotograferes af Danmarks Radio til foromtale af TV-underholdningsserien "Far, mor & Bjørn", der sendes på DR1 på lørdag og otte lørdage frem.

Michael Wikke og Steen Rasmussen er på vejen med nyt underholdningsprogram, hvor tidligere tiders voldsomme Volvo Amazon er skiftet ud med en lastbil med 500 hk

Scania bliver TV-stjerne
Wikke og Rasmussen har tidligere gjort landevejene usikre i en voldsom Volvo Amazon.
Se godt på de to landevejscowboys Bill & Bent og deres Scania R 500. Fra på lørdag og otte lørdage frem spiller trioen nemlig vigtige roller i Danmarks Radios nye underholdningssatsning "Far, mor & Bjørn"

Voldsom Volvo er væk
Idémændene bag TV-serien er Michael Wikke og Steen Rasmussen, der også er kendte - og berygtede - for Ronny Rosé, Tony Toupé og Sonny Soufflé Show. Det var også Wikke & Rasmussen, der i sin tid opfandt "Brødrene Bisp og Voldsom Volvo".
I deres nyeste TV-satsning spiller en Scania R 500 en afgørende rolle. Wikke & Rasmussen gir den nemlig gas som de glade landevejscowboys Bill & Bent, der betragter landevejen som deres bedste ven.
Hvad Bill & Bent finder på i de nye underholdningsprogrammer, må tiden vise. Men hvis det bliver lige så underfundigt og morsomt som tidligere, venter der seerne nogle fornøjelige stunder i selskab med Bill & Bent og deres Scania.
Første udgave af "Far, mor & Bjørn" løber over skærmen på lørdag kl. 19.30 på DR1.


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.