Bilkøerne bliver heftige sydpå i weekendenFredag 18. juli 2008 kl: 08:31 Af: RedaktionGår ferien sydpå i bil denne weekend, er der grund til at væbne sig med tålmodighed - især i Tyskland Endnu engang er det danskernes transitland nummer ét, Tyskland, der byder på de største trafikale udfordringer i weekenden, hvor bilkøerne bliver heftige. Vejdirektoratet værste kategori for sommertrafik er kulsort og hedder "tæt trafik med længere kødannelser", og det er, hvad man forventer i Tyskland både fredag og lørdag og i Østrig lørdag i denne weekend. Risiko forkøer i Frankrig og Schweiz I Frankrig og Schweiz er der også meget høj risiko for at ende i en længere kø, især hvis man har kurs sydpå, advarer Vejdirektoratet. Til gengæld ser det overkommeligt ud i Skandinavien, selv om her selvfølgelig også er mere trafik end normalt. Varieret sommerferie i Tyskland I Tyskland ligger skolesommerferien forskelligt i de enkelte delstater. Denne weekend er det Nordtyskland, der går på ferie, nærmere bestemt Slesvig-Holsten, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Berlin og Brandenburg, så herfra vil mange være på vej på ferie. Omvendt slutter ferien i Hessen og Rheinland, så her vil mange være på vej hjem. Tysk kø-risiko Ifølge Vejdirektoratet vil der især være køer på følgende motorvejsstrækninger: A1 Hamburg - Lübeck - Puttgarten A2 Oberhausen - Dortmund - Hannover - Berlin A3 Oberhausen - Köln - Frankfurt - Nürnberg A4 Erfurt - Dresden - Chemnitz A5 Kassel - Frankfurt - Karlsruhe - Basel (CH) A7 Hamburg - Hannover - Würzburg - Kempten A7 Hamburg - Flensburg A8 Karlsruhe - Stuttgart - München - Salzburg (A) A9 Berlin - Nürnberg - München A11 Berlin - Uckermark A12 Berlin - Frankfurt/Oder A19 Kryds Wittstock - Rostock A24 Berlin - Kryds Wittstock A61 Mönchengladbach - Koblenz A72 Chemnitz - Hof A93 Kryds Inntal - Kufstein (A) A99 Motorring München Hovedvejene til Nord- og Østersøen (Nordsee og Ostsee). Tre store arrangementer Desuden er der tre store arrangementer i Tyskland i weekenden, som lokalt vil give tæt trafik: I Hockenheim er der Formel 1 Grand Prix fredag-lørdag-søndag, og med plads til 120.000 tilskuere ventes der tæt trafik i og rundt om byen. München inviterer til gratis fest lørdag i anledning af byens 850 års fødselsdag, så der ventes tæt trafik til ud på de små timer. Endelig ventes over 100.000 deltagere til dette års Love Parade, verdens største udendørs technofest, i Dortmund lørdag. Tæt trafik i Frankrig I Frankrig er der også udsigt til meget tæt trafik på motorvejene, som især udgøres af franskmænd på vej på ferie. Vejdirektoratet venter størst risiko for tæt trafik og kødannelser på følgende motorvejsstrækninger: A6 Dijon - Lyon A7 Lyon - Orange A8/A54 Ventimiglia - Aix-en-Provence - Nimes A9 Orange - Montpellier - Narbonne La Jonquera (E) A10 Paris - Orleáns A36 Mulhouse - Dijon I Carhaix i Bretagne er der musikfestival hele weekenden med over 180.000 besøgende, så der ventes køer på især N164. Og så er der jo Tour de France, som kører i det sydøstlige Frankrig indtil søndag, når feltet bevæger sig over Col Agnel til Italien. Tæt trafik påtransitruter i Østrig Østrig byder også på tæt trafik på transitruterne, ikke mindst ved Tauerntunnellen syd for Salzburg. Værst bliver det på: A1 Vestmotorvejen A2 Sydmotorvejen A4 Østmotorvejen A7 Mühlkreismotorvejen A9 Pyhrnmotorvejen A10 Tauernmotorvejen A12 Inntalmotorvejen A13 Brennermotorvejen, mellem Innsbruck og Brenner (I) A14 Rheintalmotorvejen A23 Ved Wien A25 Welsermotorvejen. Nord-syd trafik er værst i Schweiz I Schweiz bliver det værst for den nord-sydgående trafik og især fredag kl. 15-21, lørdag kl. 8-20 og søndag kl. 13-20. Her bliver det værst på: A1 St. Gallen - Zürich - Bern A2 Basel - Chiasso (ved grænseovergangene samt Gotthardtunnelen) A4a Zug - Sihlbrugg A9 Martigny - Lausanne A13 Chur - San Bernardino Desuden er motorvej A13 mellem San Bernardino og Chur spærret indtil november. Italienske risici I Italien er risikoen for tæt trafik størst på følgende strækninger: A4 Brescia - Verona - Venedig - Trieste A9 Chiasso (CH) - Milano A22 Brennermotorvejen A23 Villach - Udine Alle hovedveje mod kysten. Gratis festivaler i Belgien I Belgien venter Vendirektoratet især tæt trafik til fire gratisfestivaler i Gent i weekenden samt til en musikfestival i Dour nær den franske grænse. En million hollændere begynder ferie I Holland påbegynder næsten en million mennesker ferien i weekenden, så især fredag ventes tæt trafik i retning mod Tyskland og Belgien samt mod kysten. Varslerne er værst her: A1 Amsterdam - Apeldoorn A2 Eindhoven - Utrecht A2 Amsterdam - Utrecht - ´s Hertogenbosch - Eindhoven - Maastricht A9 Den Helder - Alkmaar - Dienen A12 Utrecht - Arnhem A16 Rotterdam - Breda A28 Utrecht - Zwolle A50 Apeldoorn - Arnhem - Oss I Nijmegen slutter fire dages vandrearrangement fredag, så da ventes tæt - motoriseret - trafik omkring byen. Sommertrafik i Norge I Norge er sommertrafikken også på sit højeste, i weekenden især her: E6 Kystvejen Alta - Mo i Rana - Trondheim og omkring byerne Tromsø, Narvik og Bodø E6 Lillehammer - Oslo - Göteborg (S). Fåkøer i Sverige Endelig Sverige: Her er risikoen for kødannelser størst på føngende strækninger: E4 Helsingborg - Jönköping - Norrköping - Stockholm E6 Malmö - Halmstad - Göteborg - Oslo (N) ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |