Leif Johansen-selskab er taget under konkursbehandlingFredag 11. maj 2007 kl: 11:00 Af: redaktionenSelskabet havde fem ansatte i 2005, men var ikke registreret for hverken moms eller skat • Skifteretten i Kolding har taget Kolding Transport & Recycling ApS, CVR-nr. 27917690, på C.F. Tietgensvej i Kolding under konkursbehandling. Selskabet er det sidste aktive af en række selskabet, som den omstridte forretningsmand Leif Johansen står registreret med i cvr-registeret. Kurator er advokat Niels Bo Andersen, Lett Advokatfirma, i Jernbanegade i Kolding. Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter denne bekendtgørelse. Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden tre måneder efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Var ikke registreret for moms og skat Et kig i selskabets seneste regnskab, der er indleveret til cvr-registeret afslører en række uregelmæssigheder. Reviseren skriver balndt andet i sin påtegning: "Som det fremgår af næste afsnit er det fortsat vanskeligt at give en udtalelse om selskabets indtjening, status og økonomiske situation" "Selskabet er fortsat ikke registreret for moms og skat. Der er ikke indsendt selvangivelse for 2004" Af regnskabet fremgår det ellers, at der i selskabet "...har i gennemsnit været fem ansatte". Læs også: Leif Johansen er kommet i Skifteretten ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |