Birgit Aagaard-Svendsen bliver formand
for Infrastrukturkommissionen

Onsdag 1. november 2006 kl: 07:43
Formandsnavnet er lækket til IngeniørenNet før offentliggørelsen af sammensætningen af regeringens Infrastrukturkommision

• Birgit Aagaard-Svendsen er direktør for rederiet J. Lauritzen. Hun er 49 år, bygningsingeniør. Desuden er hun i dag bestyrelsesmedlem i en række J. Lauritzen-selskaber samt i Danmarks Radio. Hun startede karrieren hos Carl Bro, og fortsatte hos A/S Erik Veng, A/S Storebælt, og Teledanmark. Hun har en lang række bestyrelsesposter.

Infrastrukturkommissionen
Regeringen besluttede i august at nedsætte en infrastrukturkommission. I pressemeddelelsen fra Transport- og Energiministeriet er Infrastrukturkommissionens opgaver følgende:
Kommissionen skal analysere muligheder og opstille strategier i forhold til fremtidens udfordringer på transportområdet. Infrastrukturkommissionen sammensættes af forskere, brugere af transportsystemet, transportbranchen m.v. og skal afslutte sit arbejde i august 2007.
Infrastrukturkommissionens sammensætning forventes ifølge IngeniørenNet at blive offentliggjort om få dage.


Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.