Flere brændstoftyper i fremtidenOnsdag 6. september 2006 kl: 10:36 Af: Anders Jakobsen
Fremtiden motorer skal forberedes til, at der vil være alle mulige brændstoftyper til rådighed
• I fremtiden må motordesignere forberede sig på, at der vil være alle mulige brændstoftyper til rådighed. Derfor skal motorerne fremover være bygget til at kunne klare det, sagde Anders Lundström, Scania CV AB i Sverige på det nydeligste skåne-mål, da Nordisk Vejteknisk Forbund mandag holdt seminar om motorbrændstof på Landstransportskolen på Avedøre Holme i Hvidovre. spørgsmålet er super-aktuelt i en tid, hvor priserne på brændstof er steget markant i pris og forbruget ligeså. Det gør ikke situationen bedre, at uro i de mest olieholdige regioner på kloden skaber usikkerhed om leverancerne.
Halvering af brændstofforbruget Anders Lundström fortalte, hvordan udviklingen af nye motorer til især lastbiler og forbruget at brændstof har udviklet sig. På en normal stor lastvogn udgør 1/3 af omkostningerne udgifter til brændstof og en 1/3 til løn til chaufføren - og resten til alt det andet. På modulvogntog udgør udgifterne til brændstof ca. halvdelen, og så er der en fjerdedel til hver af de to sidste områder. - Siden 1970 til år 2000 er der sket omkring en halvering af brændstofforbruget i lastbilmotorer på grund af udviklingen af motorerne og i brugen af dem. Ti procents skyldes chaufførens adfærd - det betyder nemlig meget, at en chauffør ikke blot trykker sømmet i bund, hver gang han skal øge farten.
Vendepunkt i 2008 - Men i fremtiden må vi, der designer motorer, forberede os på, at der vil være adgang til alle mulige typer af brændstof. Det stiller store krav til fremtidens designere og motorer. Jeg forventer at der kommer et markant vendepunkt i olieproduktionen i 2008, sagde Anders Lundström og viste en kurve udarbejdet af amerikanske forskere, der har set på verdens olieressourcer. - Det mærkelige er, at selv om det tyder på mindre olielagre, så er der enorme investeringer i olieraffinaderier for tiden. Jeg tror, at i 2020 vil 20 procents af Europas brændstofforbrug bestå af alternative brændstoftyper. Og der er masser af dem - f.eks. el, gas, brint, LPG, methan, DME og alkohol.
Stilfærdig overgang - Det er vigtigt, at man forbereder sig på en stilfærdig overgang til de nye brændstoftyper. En alt for pludselig overgang vil helt sikkert medføre en række problemer. - I dag arbejder vi mest på at udnytte bremseenergi i busser, på den måde at vi opsamler elektricitet, når bussen bremser og bruger det til at sætte bussen i gang igen, hvorefter langsomt lader diesel overtage. Vi har et forsøg kørende i Silkeborg. - Men der er et stort problem ved produktionen af de fornybare brændstoffer: Det kniber med produktionseffektiviteten, og der er ikke nok landbrugsland at dyrke den på, sagde Anders Lundström.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|