Bilia Lastvogne A/S ændrer navn til Volvo Truck Center Aalborg A/STirsdag 13. januar 2004 kl: 14:06 Den nuværende ledelse fortsætter med at drive virksomheden, der bliver en del af Volvo lastvogne Danmark A/S
(AALBORG) Bilia Lastvogne i Aalborg og Brønderslev bliver nu til Volvo Truck Center Aalborg A/S som et resultat af Volvo Trucks overtagelse af Bilia-koncernens lastvognsdel. Købet af Bilia Lastvogne er sket på baggrund af Volvo Trucks erklærede strategi om at komme tættere på kunderne med etableringen af et førsteklasses netværk af effektive forhandlere i udvalgte strategiske områder i Europa, herunder Aalborg. Den nuværende ledelse i Bilia Lastvogne fortsætter med at drive virksomheden og vil, sammen med Volvo Lastvogne Danmark A/S ledelse, gå i gang med den detaljerede planlægning og integration. Den nye Volvo identitet med skiltning etc. forventer Volvo at have afsluttet inden for kort tid. - Bilia Lastvogne i Aalborg og Brønderslev har opbygget en solid markedsposition, og vi er stolte over, at vi nu bliver en integreret del af Volvo koncernen under navnet Volvo Truck Center Aalborg A/S, siger administrerende direktør Hans Jørgen Sørensen. Sidste år skiftede også den københavnske forhandler O. Sommer A/S navn til Volvo Truck Center København A/S, da Volvo overtog virksomheden i forbindelse med generationsskifte.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|