DSB afhænder sine restauranterMandag 16. juni 2003 kl: 06:42 Restauranter, minibarer og cafeer vil ikke være en del af DSBs forretningsområde i fremtiden. Dog bliver det muligt at købe en hurtig sandwich, HapsDog, friskbagt brød, en sodavand eller en kop kaffe i de nye Kort & Godt billetbutikker
(KØBENHAVN/HELE LANDET) Driften af restaurant- og fastfoodforretninger vil ikke fremover være en del af DSB?s strategi. Derfor vil DSB Detail inden for det næste par år afhænde eller lukke hovedparten af restauranter, caféer og minibarer på landets stationer inklusive dem, der er på Københavns Hovedbanegård. - Vore kunder vil fortsat få mulighed for at købe en hurtig sandwich, HapsDog, friskbagt brød og en sodavand eller en kop kaffe i de nye Kort & Godt billetbutikker, siger direktør i DSB Detail, Klaus Lorenzen. - Det er lige til, men egentlig restaurant- og fastfooddrift vil vi overlade til andre. Klaus Lorenzen siger. at DSB Detail vil forsøge, at få en samlet aftale for restauranterne på Københavns Hovedbanegård. - Vi er ikke i tvivl om, at der fortsat skal være gode spisemuligheder på landets største banegård og er overbevist om, at vi kan finde en interesseret samarbejdspartner.
65 restautanter cafeer og minibarer DSB Detail har i alt 65 restauranter, caféer og minibarer. De fleste vil blive bygget sammen med de nye Kort & Godt billetbutikker, når stationerne i løbet af et til tre år ombygges. Kun seks caféer og minibarer med DSB Detail ansatte ophører ved udgangen af 2003. Hertil kommer to forretninger uden for DSBs område og to på Arriva-strækninger. De økonomisk mest sunde forretninger fortsætter et til tre år, indtil den enkelte station ombygges, eller forretningen overdrages til anden side.
Hovedkontoret i Århus tilpasses DSB Details hovedkontor i Århus tilpasses ændringen. Restaurantafdelingen og indkøbsafdelingen nedlægges, mens kioskafdelingen reorganiseres og flytter til København. Derimod vil økonomiafdelingen, projektafdelingen og en ny administrations- og personaleafdeling være placeret i Århus. - Det er aldrig let at skulle opsige medarbejdere. Selv om der er tale om i alt ni på hovedkontoret og 51 i de 10 forretninger, der lukker i år, skal det ses i forhold til, at der fortsat er 390 medarbejdere i DSB Detail, siger Klaus Lorenzen. Alle aftaler med selvstændige franchisetagere af DSB caféer og DSB minibarer - i alt 30 - vil blive opsagt til udgangen af december i år. Mange vil få tilbudt at leje butikslokalerne i en tidsbegrænset periode, dér hvor det er muligt under hensyn til ombygningsplaner og den overordnede strategi.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|