Scania med ekstra langt førerhus kommer i produktion

Mandag 12. maj 2003 kl: 10:32
Af: Jesper Christensen

Efterspørgslen efter Scania konceptbil eXc, der blev vist frem på IAA i efteråret har vakt så stor interesse, at den svenske producent af tunge lastbiler nu sætter en egentlig serieproduktion i gang

(SÖDERTÄLJE) Scania ledelse løftede på et pressemøde i Marrakech i Marokko i sidste uge sløret for en stor og markant nyhed.

Den svenske lastbilproducents koncept-lastbil eXc, der blev vist frem på
den store internationale lastbiludstilling, IAA, i Hannover i
efteråret, kommer i produktion fra efteråret.

Efterspørgslen efter bilen, der har et ekstra langt førerhus med masser af plads til at chaufføren kan indrette sig med både opholdsstue, køkken og
soveværelse, har været så stor, at Scania nu har besluttet at sætte en
egentlig serieproduktion i gang. 

Den store Scania med tilnavnet Longline bliver leveret med Scanias største 16 liters V8 dieselmotorer. Med bilen vil Scania være den europæiske lastbilproducent, der ubetinget tilbyder det største serieproducerede førerhus..
En af idéerne med at fremstille Scania eXc-konceptlastbilen var ellers at
vise, hvad Scanias modulsystem også kunne sættes sammen til.

Den indtil videre eneste Scania eXc bliver hos Scania, der fortsat vil bruge bilen til udviklingsformål.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.