Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Regeringen har en plan for luftfart med mindre CO2-belastning

Onsdag 21. september 2022 kl: 09:22
Af: Redaktionen

S-Regeringen præsenterede tirsdag et udspil, der skal sikre, at danske indenrigsfly fra 2025 kan flyve med 100 procent grønt brændstof i tankene. Fra 2030 skal indenrigsflytrafikken ifølge planen være helt grøn. Omstillingen skal finansieres via en passagerafgift på 13 kroner pr. billet


Som indledning til planen om en midnre CO2-belastende luftfart i Danmark, fremfører S-Regeringen, at luftfarten er med til at binde Danmark sammen, og at den er afgørende for erhvervsliv og turisme. 


- Vi skal fortsat have mulighed for at flyve, men det skal være grønt, lyder det indledningsvist fra S-Regeringen.


Men bæredygtigt produceret flybrændstof er i dag langt dyrere end fossile flybrændstoffer. Derfor foreslår S-Regeringen, at der skal afsættes over 1,8 milliarder kroner til udviklingen af grøn luftfart i Danmark. Konkret skal der fra 2025 indføres et tilskud til én grøn indenrigsrute og fra 2027 indføre en tilskudsmodel, der giver mulighed for en indfasning af 100 procent grønt flybrændstof i hele indenrigsluftfarten i 2030. Den konkrete indenrigsflyrute i 2025 vil blive afgjort af et udbud til luftfarts- og brændstofbranchen.


- Med det her udspil leverer vi på løftet fra statsministerens nytårstale om en grøn flyrute og på sigt hel grøn luftfart i Danmark. Men målet rækker ud over Danmarks grænser - vi går foran og vil udvikler de grønne brændstoffer, der er altafgørende for omstillingen af luftfarten. Vi har allerede investeret i støtte til produktion af grønt brændstof, og nu sikrer vi også efterspørgslen og skubber derved for alvor gang i markedet, siger klima-, energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).


Med udspillet skal flyene fremover på vingerne udelukkende ved hjælp af brændstof produceret af ikke-fossile råstoffer og energi. Det er godt for klimaet, og vil samtidig gøre Danmark mindre afhængig af at importere olie.


- Med udspillet sætter vi igen konkret handling bag ordene om grøn infrastruktur. Allerede fra 2025 får danskerne den første flyrute på 100 procent grønt flybrændstof. Indenrigsfly er afgørende for de borgere, der har brug for at komme på tværs af landet hurtigt. Både når det handler om arbejde eller familie. Sådan skal det også være i fremtiden. Men det skal være på en bæredygtig måde i fremtiden, siger transportminister Trine Bramsen (S).


En kommerciel flyrute, der flyver CO2-neutralt, vil være en af de første af sin slags i verdenen og kan gøre Danmark til et foregangsland for CO2-neutral luftfart. Det vil være et vigtigt gennembrud for omstillingen til en mindre CO2-belastende transportsektor - ikke bare for Danmark, men for hele verden.


Pengene til omstillingen af dansk indenrigsluftfart skal komme fra en passagerafgift på 13 kroner på både indenrigs- og udenrigsflyrejser med afgang fra danske lufthavne. Transfer- og transitrejsende vil være undtaget.


- Regeringen arbejder ihærdigt for at indfri vores meget ambitiøse klimamål. Vi tager nu endnu et skridt i den grønne retning ved at foreslå en passagerafgift på 13 kr. gældende fra 2025. På den måde kommer de rejsende også til at bidrage til, at vi i fremtiden kan flyve med 100 pct. grønt brændstof i tanken, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).


Regeringen har i forvejen afsat over 3 milliarder kroner i støtte til produktion af grønne brændstoffer. Samtidig vil den grønne skattereform bidrage til, at det bliver dyrere at anvende fossile brændstoffer og mere attraktivt at vælge mere bæredygtigt producerede brændstoffer - eller energibærere, hvis man vil bruge den betegnelse.


Interesserede kan se S-Regeringens udspil her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst