Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FORSLAG FRA VOGNMANDSORGANISATION:

Højere kilometerafgift bør udløse mulighed for større og tungere køretøjer

Tirsdag 21. juni 2022 kl: 11:28
Af: Redaktionen

Vognmandsorganisationen peger på, at det vil være til gavn for alle, hvis politikerne inddrager kapacitetsforøgelser af vognmændenes materiel i de politiske forhandlinger om en kilometerafgift for de tunge lastbiler, som er i gang og ventes afsluttet inden for kort tid. Kapacitetsforøgelser er eksempelvis længere køretøjer og større totalvægte

DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard peger på, at man bør forhøje totalvægten på lastbiler og vogntog samt forøge længden på sættevogne og totallængden på sættevognstog. Tiltag som vil gøre godstransporten mere effektiv og mindre klimabelastende.


- Det vil give en meget stor CO2-reduktion samt økonomiske og klimamæssige gevinster for vognmandserhvervet og samfundet. Jeg har før sagt, at det ligger til højrebenet at sætte fuldt tryk på at få forslagene gennemført hurtigst muligt, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Netop nu, hvor der politisk bliver talt om at pålægge den tunge transport afgiftsbyrder i en hidtil uset størrelsesorden, vil forøget kapacitet på køretøjerne give åbenlyse gevinster for samfundet, klimaet - og ikke mindst vognmandserhvervet. Ja, jeg forventer faktisk, at man netop nu tager ansvar og følger eksperterne, der har konkluderet, at samtlige projekter vil have en positiv nettonutidsværdi og dermed være samfundsøkonomisk rentable, siger direktøren med henvisning til den analyse af optimering og tilpasning af national vægt- og dimensioneringsregulering, som Færdselsstyrelsen offentliggjorde ved årsskiftet. 


Den planlagte kilometerafgift betragter DTL som grundlæggende uklog.


- Ikke alene vil administrations- og kontroldelen fylde en betragtelig del af provenuet. Men erfaringen fra den gang, man legede med tanken om en tilsvarende kilometerafgift, var, at det i høj grad vil have en negativ påvirkning af erhvervslivet i de afsides beliggende områder af landet. Det, som mange politikere ynder at kalde Produktionsdanmark. Derfor er kilometertanken ikke groet i vores have, siger Erik Østergaard.


Ifølge DTL går planerne ud på at lægge afgifter på lastbiler fra 12 ton og opefter, når de kører på et begrænset vejnet bestående af statsvejene samt et antal centrale kommuneveje for at undgå sivetrafik. Senere - i 2027 - skal kilometerafgiften øges, og vægtgrænsen nedsættes til 3,5 ton.  


Eksempler på DTL-ønsker til kapacitetsforøgelse:
  • Forhøjelse af totalvægten fra 32 tons til 36 tons på fire-akslede lastbiler. Indførelse af fem-akslede lastbiler med 42 tons totalvægt
  • Forøgelse af længden på sættevogne fra 13,6 meter til 14,9 meter
  • Forøgelse af totallængde fra 16,5 til 17,5 meter på sættevognstog
  • Ekstra to meters vogntogslængde til sættevognstog og påhængsvognstog med kran
  • Forhøjelse af vægten på vogntog - specielt på syv-akslede vogntog fra 56 til 58 tons




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst