Fire nye ladeparker langs motorvejene har fået deres operatører
Fredag 3. juni 2022 kl: 11:38
Af: RedaktionenKontrakten om etablering og drift af i alt 84 lynladepunkter i fire ladeparker langs motorvejsnettet på Fyn og Sjælland er blevet underskrevet. Ladeparkerne anlægges med midler fra Infrastrukturplan 2035, hvorefter private operatører skal stå for etablering af selve ladepunkterne og salg af el i ladeparkerne
De første ladeparker etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035 er klar til elbiler inden udgangen af året. Transportministeriet oplyser, at der har været stor interesse blandt private operatører for at stå for opgaven, og der har været syv-otte bydere på hver ladepark. Fredag er kontrakten med de private operatører, der har vundet opgaven med at stå for salget af el i ladeparkerne, underskrevet.
Clever A/S skal stå for etablering og drift af i alt 60 ladepunkter på rastepladserne ved Lillebælt Syd og Lillebælt Nord på Fyn. Circle K Danmark A/S skal etablere og drive i alt 24 ladepunkter på rastepladserne ved Tappernøje på Sjælland.
- De fleste oplader deres elbiler derhjemme. Men på de lange ture er der behov for at kunne lade på vejen. Derfor glæder det mig, at vores ladeinfrastruktur nu udbygges yderligere. God ladeinfrastruktur er en vigtig investering i fremtiden, siger transportminister Trine Bramsen (S).
De fire ladeparker er de første i en lang række ladeparker, der skal medfinansieres af den halve milliard, der blev afsat til ladeinfrastruktur i Infrastrukturplan 2035. I alt skal der etableres over 600 ladepunkter fordelt over hele landet.
Det er Vejdirektoratet, der anlægger ladeparkerne og sørger for de fysiske rammer som for eksempel fremføring af strøm. Efterfølgende har etablering og drift af ladepunkterne været i udbud, og de private operatører kan nu begynde arbejdet med at opsætte ladestanderne. Ladeparkerne langs motorvejsnettet skal drives på samme måde som tankstationer.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- To virksomheder vandt transportpris
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |