Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ENERGI-ORGANISATION OG HAVNE-ORGANISATION:

Det haster med national Power-to-X-strategi

Fredag 15. oktober 2021 kl: 13:28
Af: Redaktionen

- Det kan siges relativt enkelt: Power-to-X (PtX) er en afgørende teknologisk løsning til produktion af grønne brændsler som brint, metanol, ammoniak og kerosen, som kan erstatte fossilt forbrug i industri og i den tunge transport til vands, til lands og i luften. Sådan lød budskabet fra Tine Kirk, der er direktør i brancheorganisationen Danske Havne forud for brancheorganisationens foretræde sammen med Dansk Energi for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget torsdag

Hun fremhævede også, at PtX-processen, der kan frembringe bæredygtig produceret energi, kan bidrage til at opfylde det danske klimamål om at CO2-udledningen skal være skåret ned med 70 procent i 2030 set i forhold til 1990 og levere et markant bidrag til Danmarks og EU’s klimaudfordringer og ønsket om CO2 -neutralitet i 2050.


Dansk Energi og Danske Havne mødte op i Folketinget med konkrete forslag til politikerne om, hvordan Danmark kommer videre med en effektiv, national energi-strategi, der både hjælper Danmark til at fastholde sin position som et foregangsland på området.


- Danske havne udgør en central og vigtig infrastruktur i forhold at indføre nye grønne brændsler i skibsfarten. Derfor er havnene samtidig et potentielt og oplagt sted for placering af kommende Power-to-X-anlæg, da samplacering giver en række fordele. Det kender vi allerede. I fremtiden skal havnene bare levere grønne brændsler, fremfor de fossile som leveres i dag. Det er på alle måder attraktivt på den måde at slå flere fluer med ét smæk, påpegede branchechef, Martin Dam Wied fra Dansk Energi.


Tine Kirk supplerede Martin Dam Wied ved at pege på, at Danmark har alle muligheder for at blive en kerneaktør inden for udviklingen af den nye PtX-teknologi i Europa. 


- Vi har adgang til billig grøn strøm, offshorevind-teknologier, god geografisk placering, et energisystem i verdensklasse og et integreret system til at levere grøn brint til vores nabolande. Samtidig har vi globalt førende virksomheder og havne, der har ambitioner og visioner til at drive udviklingen inden for PtX. Desuden har vi en stærk tradition for at finde gode løsninger i fællesskab og på tværs af sektorer, sagde Tine Kirk.


Dansk Energi og Danske Havne tager konkrete forslag med til Folketingsudvalget, som organisationen har udarbejdet i samarbejde med Dansk Energi:
  • Havneloven skal være teknologineutral, så havnene kan arbejde med alle energiformer
  • Den eksisterende infrastruktur skal genbruges så vidt muligt, og der foreslås støtte til PtX-havneinfrastruktur, så den er på forkant af efterspørgslen
  • En årlig pulje på 100 millioner kroner over fem år, der kan udbetales fra eksempelvis 2023-2027, hvor havne kan søge om støtte til udbygning af infrastruktur til levering af de grønne brændsler. Infrastruktur på havnen - eksempelvis rørføring og elforsyning fra kollektive systemer til produktionsanlæg, udvikling af lagerplads til opbevaring, arealer til produktionsfaciliteter med videre

Brancheorganisationen foreslår også, at man gennemfører grønne statslige og kommunale udbud i forhold til færgedrift og anden skibsfart med krav om anvendelse af nye grønne brændsler som bidrag til skalering af efterspørgslen på de grønne brændsler, der kommer ud af PtX-processen.


Endelig er der et forslag om støttemidler på fire milliarder kroner til kickstart af PtX, så danske PtX-projekter inden for tung vejtransport, skibe og fly bliver besluttet i 2022 og lægger sporene for den danske PtX-indsats frem mod 2030. Støtte skal gives til værdikædeprojekter, hvor der er produktion, infrastruktur og efterspørgsel, som løbende kan opskaleres.


På den måde mener både Dansk Energi og Danske Havne, at man kommer hurtigt i gang med både mindre og større projekter og sikrer, at havnene udvikles rettidigt i forhold til, hvor den første efterspørgsel opstår.


Om CO2-udledning fra havne og skibe:
  • Skibsfart i danske farvande udleder årligt ca. 8-9 millioner ton CO2 og udgør dermed omkring en procent af de globale udledninger fra skibsfarten. I 2050 vurderes det, at grønne brændsler fra PtX-processen kan udgøre totredjedele af de globale skibsbrændsler samt en femtedel af brændsler til vejtransport
  • Havnene er knudepunkt for godstransport og energi. Skibsfarten møder land i de danske havne
  • Danmark har over 8.500 kilometer kystlinje, hvor omkring 50 erhvervshavne ligger jævnt spredt ud over de lange strækninger. Havne er en kritisk del af den nationale transportinfrastruktur, økonomi og lokalsamfund. Samtidig indtager de danske havne sjettepladsen over verdens mest effektive havne

Tidligere i år udgav Danske Havne sammen med Dansk Energi en rapport om fælles-strategi for at udvikle grønne brændsler i de danske havne, ”En grøn havnestrategi for Power-to-X”. Her formulerede man visionen: Danmark er i 2030 en verdensførende nation inden for omstilling til PtX-brændsler, og de danske erhvervshavne tilbyder havneinfrastruktur til at understøtte PtX-brændsler til skibe og lastbiler.


Interesserede kan hente strategien ”En grøn havnestrategi for Power-to-X” her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst