Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi tilbyder gratis færgeture på alle hverdage

Fredag 23. juli 2021 kl: 09:41
Af: Redaktionen

Færgerederiet Molslinjen udvider muligheden for at komme gratis med færgerne som gående og cyklende - og for folk med et handicapparkeringskort. Hidtil er de gratis færgeture fra S-Regeringens sommerpakke blevet placeret tirsdage, onsdage og torsdage. Fra mandag 2. august er der gratis ture på alle hverdage. Det gælder på alle Molslinjens færger på Kattegat samt på Bornholmslinjen, Samsølinjen, Alslinjen og Langelandslinjen

I juli er de gratis billetter blevet placeret på tirsdage, onsdage og torsdage for at være sikker på ikke at skabe trængsel for de lokale midt i ferietrafikken.


- Der har været stor efterspørgsel efter de gratis ture, men ikke større efterspørgsel end at vi nu kan udvide ordningen til alle ugens hverdage, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.


Det var en betingelse i regeringens sommerpakke i 2021, at ordningen skulle gælde i juli, august og september. Det blev så op til færgeselskaberne at placere de gratis ture, så trængsel kunne forhindres. Sommerpakken sidste år i 2020 var en stor succes - nogen steder så stor en succes, at især ø-ruterne blev løbet over ende.


- Vi lagde forsigtigt ud med tre dage om ugen, så vi kunne være sikker på at kunne håndtere gæsterne. Det er gået godt i juli, og nu har vi så klart et billede af søgningen, at vi er trygge ved at sætte flere hverdage på, siger Jesper Skovgaard.


Færgeturene bliver gratis på rejser fra mandag 2. august. Billetten skal købes og betales online - og så føres pengene tilbage til gæstens kreditkort efter rejse.


På Kattegat har Molslinjen indsat gratis shuttlebusser fra Kombardo Expressen mellem havnen og Aarhus midtby.


Sommerpakken gælder på alle Molslinjens indenrigs færgeruter samt på ruten mellem Rønne og Ystad. Kun Fanølinjen har endnu ikke taget hul på sommerpakken - der bliver de gratis færgeture placeret fra midt i august efter skolernes sommerferie.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst