Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vindenergi-selskab melder sig ind i brintorganisation

Onsdag 30. juni 2021 kl: 09:28
Af: Redaktionen

Den danske udvikler af bæredygtigt produceret energi, Eurowind Energy A/S, melder sig ind i Brintbranchen. Eurowind leverer komplette løsninger på vind- og solenergi, og er Danmarks største administrator af landbaserede vindmøller

Indmeldelsen i Brintbranchen kommer i direkte forlængelse, af at Eurowind gennem flere år har øget sit engagement i brint og Power-to-X (PtX). I dag er selskabet aktivt involveret i flere storskala brint- og PtX-projekter. Det gælder eksempelvis som partner i både GreenLab Skive og Green Hydrogen Hub (GHH), hvor virksomheden har ambitioner om at blive en nøgleaktør på området. 


Medlemskabet af Brintbranchen repræsenterer endnu et skridt i forhold til udviklingen af denne del af selskabets portefølje. Med en samlet administrationskapacitet indenfor vedvarende energi, VE, på ca. 1.500 MW er der store potentialer for Eurowind Energy A/S i at forgrene aktiviteterne i brint og PtX. 


- Jeg er utroligt glad for, at vi kan byde velkommen til en så vigtig aktør på vedvarende energi som Eurowind Energy A/S. Eurowind har længe arbejdet med en større integration af brint og PtX i energisystemet og forbindelsen mellem VE-produktion og elektrolyse, siger Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen.


Han fremhæver, at de kompetencer, som Eurowind har som mangeårig udvikler og operatør af energiparker og som pioner i storskala PtX-projekter - blandt andet i GHH - er et stort aktiv for branchen.


- I samspil med selskabets massive internationale tilstedeværelse er det vigtig for udviklingen ikke kun i Danmark, men også i resten af verden. Danske brint- og PtX-løsninger kan få en nøglerolle i decarboniseringen af energisystemer verden over, og især de sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte. Det er godt ikke alene for klimaet, men også for dansk erhverv og eksport – og her er Eurowind Energy A/S med deres erfaringer en meget vigtig medspiller, siger Tejs Laustsen Jensen videre.


Jens Rasmussen, der er administrerende direktør i Eurowind Energy, fremhæver, at PtX er en forædling af selskabets kerneprodukt - strøm fra vedvarende energikilder. 


- Derfor er vi også en naturlig del af industrien, og har allerede sat et betydeligt aftryk med projekter i Danmark og andre steder i Europa. Vi har store forventninger til væksten af PtX i de kommende år. Det kræver dog stabile og transparente rammevilkår at sikre PtX succes, og i den sammenhæng spiller Brintbranchen en vigtig rolle. Det gælder både i Danmark, men også i Europa gennem den europæiske brancheforening, Hydrogen Europe. Derfor glæder vi os til at arbejde sammen med sekretariatet og de andre medlemmer af Brintbranchen, siger Jens Rasmussen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst