Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transport-koncern mere end fordobler sin indtjening

Torsdag 17. juni 2021 kl: 12:48
Af: Redaktionen

SDK Freja A/S, der ejes af USTC-gruppen med hovedsæde i Middelfart, har præsenteret sin årsrapport for 2020/2021 med et årsresultat, der understreger koncernens position som en ny stærk aktør i shipping-, transport- og logistikbranchen. Indtjeningen steg til 97,2 millioner kroner i 2020, hvor omsætningen endte på 2,6 milliarder kroner. Regnskabsåret endte med det hidtil bedste resultat

Sammenlignet med regnskabsåret 2019/2020 er resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster steget fra 37,7 millioner kroner til 97,2 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 158 procent. Resultatet bygger delvist på de eksisterende selskabers aktiviteter, der fandt sted forud for opkøbet i december 2020, hvor SDK A/S opkøbte af 74,7 procent af Freja Transport & Logistics Holding A/S. 


- Med opkøbet havde vi tre mål: At skabe en ny stærk aktør inden for shipping, transport og logistikbranchen, at styrke den samlede markedsposition, samt at bane vejen for fremtidig udvikling og vækst. Vi er allerede nået langt med alle tre mål, siger Søren Gran Hansen, der er administrerende direktør i SDK Freja A/S.


Stærk organisk vækst og optimering relateret til både shipping- og logistikaktiviteter i de enkelte lande har spillet en væsentlig rolle i det seneste årsresultat. Især aktiviteterne i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Holland har leveret store fremskridt og kan rapportere om stærk indtjening. Aktiviteterne i Polen fortsætter med at øge omsætningen i takt med, at kendskabet til Freja stiger på det polske marked. Der til kommer, at aktiviteterne i Kina har opnået et tilfredsstillende resultat med positiv indtjening på trods af et svagt projektmarked.


- Integrationen af SDK's eksisterende logistikaktiviteter med Freja forløber efter planen. Med den styrkede markedsposition og en stærkere organisation, der har leveret en ekstraordinær indsats under pandemien, forventer vi at kunne udnytte mulighederne inden for det nye Freja maksimalt. Vi står uden tvivl langt bedre rustet nu med nye og forbedrede kundeløsninger, siger Ulrik Rasmussen, der er administrerende direktør i Freja Transport & Logistics Holding A/S.


Også præstationen inden for shippingsegmentet viser indtjeningsvækst.


- På trods af den globale pandemis indvirkning på vores krydstogtforretning, medarbejdere der var tvunget til at arbejde hjemmefra med dertilhørende forskudte arbejdstider og Teams-møder, har vi formået at opretholde et højt serviceniveau og tilfredsstillende økonomisk præstation på næsten alle vores kerneområder -  stevedoring, agency og chartering, siger Lars Jespersen, der er administrerende direktør for SDK Shipping.


Forventninger til det kommende år
Selvom konsekvenserne af Covid-19 har ført til en længere periode med stor uforudsigelighed, har virksomheden holdt kursen med en indtjeningen, der har været meget tilfredsstillende. En omfattende strategiproces, der involverede en række nøglemedarbejdere, blev lanceret i år. Processen blev udmøntet i en strategiplan for udvikling af virksomheden gennem geografisk ekspansion, organisk vækst og yderligere opkøb.


Med strategien og bakket op af et finansielt stærkt og engageret ejerskab ser SDK Freja frem til at levere nye og endnu bedre kundeløsninger i det kommende år. Forventningerne til perioden 2021/22 er, at virksomheden kan drage fordel af en stærkere strategisk platform - og opkøb stopper ikke med Freja.


- Vi vil ikke kun konkurrere på pris, men vil i stigende grad maksimere de muligheder, der er ved at være en virksomhed med en bred vifte af produkter og tjenester. Opkøb er en væsentlig del af vores ambitiøse strategiplan. Vi har identificeret en række specifikke opkøbsmuligheder for yderligere at styrke SDK Frejas strategiske markedsposition, siger Søren Gran Hansen.


Fakta om SDK Freja A/S:
  • Opererer i 8 lande
  • Antal kontorer: Over 50
  • Den økonomiske effekt på koncernresultatet for 2020/21 fra overtagelsen af Freja dækker en fire måneders periode. Dermed er forventningerne til 2021/22 en betydeligt højere indtjening (EBIT) end for 2020/21

  • SDK Freja Group er et full-service logistik- og shippingselskab. SDK Freja's hovedaktiviteter omfatter spedition inden for vej-, luft-, søtransport og projektopgaver, kontrakt logistik samt stevedoring, havneagentur, kommerciel befragtning og krydstogtservice
  • Virksomheden tilbyder specialiserede logistikløsninger inden for eksempelvis den farmaceutiske sektor og gods, som kræver særlige temperatur- og kvalitetsforhold og er lokalt baseret i Nordeuropa inklusive strategiske placeringer i Kina og Spanien
  • SDK Freja er et uafhængigt og privatejet lokale mellemstore logistik- og shipping selskaber

  • United Shipping & Trading Company (USTC) er repræsenteret i over 30 lande via koncernens aktiviteter inden for olie & energi, shipping & logistik, rederi, risk management og IT
  • I dag består den familieejede koncern af virksomheder som Bunker Holding, SDK Freja, Uni-Tankers, Selected Car Group og Unit IT
  • Koncernen har på verdensplan 130 kontorer og godt 3.500 medarbejdere
  • USTC blev grundlagt i Fredericia i 1876
  • USTC har siden 1981 haft hovedkontor i Middelfart




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst