Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk koncern investerer i nyt distributionscenter i Holland

Tirsdag 15. juni 2021 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Dansk koncern investerer i nyt distributionscenter i Holland

Til næste forår begynder den danske koncern Jysk, der er kendt for eksempelvis sengetøj og møbler, at opføre et nyt distributionscenter i byen Lelystad lidt nordøst for Amsterdam i Holland. Det nye distributionscenter vil få over 350 nye arbejdspladser, når der står færdigt

- Vi er meget tilfredse med placeringen i Lelystad. Det er meget tæt på havnen i Flevokust, som er et logistisk knudepunkt i Holland, hvilket gør det nemt at transportere vores produkter til og fra distributionscentret, siger Allan K. Kjærgaard, der er Executive Vice President Logistics i Jysk.


Det nye distributionscenter i Lelystad skal levere produkter til Jysk-butikker og kunder i Holland, Belgien, Storbritannien og Irland. Ud over at tilbyde hurtigere og bedre leveringsservice er der også en miljøgevinst, da det reducerer antallet af kørte lastbil-kilometer med cirka 6 millioner pr. år.


Med det nye distributionscenter følger over 350 nye arbejdspladser, når det er fuldt operationelt.


- Vi er meget sikre på, at vi kan rekruttere kvalificerede medarbejdere i lokalområdet og ser frem til at udvikle projektet sammen med de lokale myndigheder på en måde, der gavner både Jysk og Lelystad, siger Allan K. Kjærgaard.


Jysk forventer at påbegynde opførelsen af det nye distributionscenter i foråret næste år. Planen er, at det skal tages i brug i sommeren 2024.


Jysk er i øjeblikket ved at opføre sit niende store europæiske distributionscenter i Escer i Ungarn. Det nye distributionscenter i Lelystad i Holland bliver Jysk's tiende.

Jysk underskrev 4. juni kontrakten på en 25 hektar stor grund i Lelystad i Holland, hvor distributionscenteret skal opføres.

Jysk investerer cirka 1,5 milliarder kroner i det nye distributionscenter, som skal tages i brug i 2024


Om Jysk:
  • Jysk har over 3.000 butikker og webshop i 51 lande. 
  • Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979
  • I dag beskæftiger Jysk 26.500 medarbejdere
  • I Tyskland hedder butikkerne Dänisches Bettenlager - i resten af verden Jysk
  • Jysk er en del af familieejede Lars Larsen Group, der har en omsætning på 35,6 milliarder kroner
  • Jysk's omsætning er på 30,4 milliarder kroner










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst