Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Svensk lastbilproducent vinder tysk sammenligningstest for femte år

Torsdag 10. juni 2021 kl: 11:26
Af: Redaktionen

Svensk lastbilproducent vinder tysk sammenligningstest for femte år
Denne Scania R 410 er den seneste af fem Scania-lastbiler, der har vundet ”Green Truck Award”.

For femte år i træk har Scania vundet den tyske sammenligningstest “Green Truck Award”. Pressetesten er organiseret af to tyske fagblade og er i årenes løb blevet en form for mesterskab inden for transporteffektivitet for langturslastbiler

- Det første, der falder mig ind, er “total succes” og “kundeværdi”, siger Stefan Dorski, der er Senior Vice President og chef for Scania Trucks, som reaktion på nyheden om Scania's seneste ”Green Truck Award”, der for femte år henviste de øvrige deltagere i konkurrencen til de efterfølgende pladser.


- At vinde denne test for femte år i træk er en bedrift, der ikke burde være mulig, men vi har alligevel gjort det. Jeg ser det som det ultimative bevis på, hvordan Scanias drivlineteknologi kan hjælpe vores kunder i deres konstante bestræbelser på at opnå den bedste, samlede driftsøkonomi, siger Stefan Dorski.


”Green Truck Award” arrangeres af de tyske fagblade ”Verkehrsrundschau” og ”Trucker”, og 2021-testen var ikke mindre krævende end de tidligere år. Arrangørerne fastsatte en vogntogsvægt på 32 ton og motoreffekt på maksimalt 430 hk for de deltagende lastbiler, der skulle gennemkøre en 342,8 km lang testrute nord for München. I år deltog Scania med en R 410-sættevognstrækker, der nåede i mål og op på førstepladsen med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 23,53 liter pr. 100 km (4,25 km/l). Samtidig var den også hurtigste bil med en gennemsnitshastighed på 80,6 km/t på ruten, hvor dele er temmelig krævende med lange stigninger og nedkørsler.


Testkørslen overvåges nøje og finder sted på en blanding af offentlige motor- og landeveje under helt normale forhold. Trafiktæthed, vejr, temperaturer og andre forhold, der kan påvirke testresultaterne, kompenseres ved hjælp af en referencelastbil. Alle de deltagende lastbiler kører med samme dækmærke med samme slidbaneniveau og dæktryk.


Scania anser pressetests for at være en meget vigtig faktor i udviklingsarbejdet med nye køretøjer. De har også stor betydning for potentielle lastbilkøbere, da pressetests og de evalueringer, som de deltagende, uafhængige lastbiljournalister når frem til, faktisk er noget af den mest relevante brugerinformation, der findes på markedet.


- Nogle chauffører og vognmænd tror måske, at pressetestbilerne er præpareret eller på anden måde skræddersyet og optimeret til testkørsel. Det er de ikke, forsikrer Stefan Dorski.


- De er helt almindelige produktionsbiler, præcis som dem, vores kunder får produceret på samlebåndet. De er ganske vist omhyggeligt vedligeholdt og godt serviceret, men det anbefaler jeg, at alle lastbilejere også gør ved deres lastbiler. Det rigtig gode ved ”Green Truck Award” og andre pressetests er, at disse Scania-vindere er præcis lige som de lastbiler, vores kunder bruger i daglig drift, fastslår han.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst