Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Baneoperatører kan køre med lommevogne på visse reviderede betingelser

Fredag 23. april 2021 kl: 12:23
Af: Redaktionen

Trafikstyrelsen udstedte 20 april et revideret påbud til jernbanegodsvirksomheder, der transporterer lastbiltrailere på lommevogne. Efter en hændelse 13. januar, hvor en sættevogn løftede sig på en lommevogn på en togstamme på vej over Storebæltsbroens lavbro, blev togtransport af sættevogne på lommevogne indstillet i en periode frem til 5. februar, hvor kørslen kunne genoptages på visse betingelser - blandt andet ekstra fastspænding


Det reviderede påbud omhandler supplerende sikkerhedsforanstaltninger og indsendelse af dokumentation ved transport af trailere på lommevogne.
Trafikstyrelsen har på baggrund af en arbejdsgruppe under det Europæiske Jernbaneagentur taget initiativ til at opdatere påbuddet omkring supplerende sikkerhedsforanstaltninger ved transport af trailere på lommevogne.


Arbejdsgruppen havde til formål at finde løsninger, der kan tillade en sikker afvikling af godstrafikken med sættevogne på lommevogne.
 

Det nye påbud indeholder ikke et krav om yderligere fastspænding af trailere over Storebælt.
 

Det indeholder i stedet en række andre foranstaltninger, herunder et minimumskrav til lommevognens skamles vertikale låseeffekt på minimum 85 kN, og at den enkelte trailer, der lastes på lommevognene, vejer mindst 14 ton, hvilket skal sikre en forsvarlig afvikling af transporterne. Der er også angivet, under hvilke betingelser den kritiserede lommevogn af typen MAZ80800 kan benyttes.


Interesserede kan se det opdaterede påbud om supplerende sikkerhedsforanstaltninger og indsendelse af dokumentation ved transport af trailere på lommevogne her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst