Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Pakkedistributør udvider med ny terminal

Torsdag 8. april 2021 kl: 11:03
Af: Redaktionen

Den danske logistikvirksomhed DAO - Dansk Avis Omdeling A/S, der er ejet i fællesskab af Den Sydvestjydske Venstrepresse Aps og Jp/Politikens Hus A/S, udvider med et nyt pakkesorteringsanlæg og en ny terminalbygning i Fredericia. Baggrunden er stigende e-handel med dermed tilhørende distribution af pakker med de indkøbte varer

DAO forventer, at e-handlen fortsætter med at vokse, hvilket øger behovet for sorteringskapacitet og terminal-plads.


- Vi har aldrig haft så travlt som i 2020. Og vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi ville få endnu mere travlt i januar end i julemåneden. Selvfølgelig spiller samfundsnedlukningen en betydelig rolle, men udviklingen understreger, at danskerne for alvor har taget e-handlen til sig, siger Morten Villberg, der er administrerende direktør hos DAO.


Han betegner udviklingen som et væksteventyr.


- Derfor tror vi også på, at væksten fortsætter med uformindsket styrke. Med det nye anlæg får vi i højere grad mulighed for en automatiseret sortering, hvilket er helt afgørende i vores bestræbelser på at skabe kapacitet til endnu større mængder, siger Morten Villberg.


Forventningen er, at det nye sorteringsanlæg vil være i drift i andet halvår 2021 og planen er, at der skal etableres yderligere et
sorteringsanlæg på Sjælland i 2022.


Det er især hjemmelevering, der vokser. DAO dækker 98 procent af landets husstande på daglig basis alle årets 365 dage - og oftest er pakkerne leveret, inden folk står op, da DAO også distribuerer aviser og dermed har bude ude at køre fra de tidlige morgentimer.


- DAO er bygget på avisernes landsdækkende distributionsnet. Det giver os en unik leverancefordel. Hver eneste morgen hele året rundt skal aviserne leveres på adressen, inden morgenkaffen er på kanden, hvilket betyder, at DAO er den førende leverandør på ’den sidste mil’ helt hjem til forbrugerne, siger Morten Villberg.


Pakkedistribution tegner sig i dag for over halvdelen af omsætning hos DAO, som sammen med PostNord og GLS er en af de tre store aktører på markedet for pakkedistribution til private. I tillæg til hjemmelevering driver DAO i lighed med konkurrenterne også et landsdækkende net af 1600 udleveringssteder i hele landet. Udleveringsstederne er mange steder de samme som GLS' og PostNord's


For at minimere CO2-udledning sker en stigende del af distributionen på specialdesignede el-køretøjer, ligesom der er leaset en stor flåde af biler til landdistribution, som kan køre på biodiesel. Alle bude anvender elektronisk budbog med GPS-dokumentation for at sikre den største mulige leveringssikkerhed og kundetilfredshed.


DAO ejes i fællesskab af Jysk Fynske Medier og JP/Politikens Hus. Bjarne Munck, der sidst i marts skiftede fra formand til næstformand for bestyrelsen i DAO, betegner udviklingen som særdeles tilfredsstillende.


- DAO har været eminent til at gribe mulighederne på pakkemarkedet, og vi glæder os over, at DAO ikke alene er en af de største aktører på markedet, men også vinder markedsandele. Med de vækstforventninger, der er til pakkemarkedet, er potentialet enormt, hvilket også afspejler sig i ejernes forventninger og investeringsvillighed, siger Bjarne Munck.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst