Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTORGANISATION OM UBETALTE P-AFGIFTER:

- Brug flere og mere barske opkrævningsmetoder

Fredag 5. marts 2021 kl: 13:54
Share  


Af: Redaktionen

Det er fuldstændig uacceptabelt, at udenlandske lastbiler fortsat kan undgå at betale deres parkeringsafgifter i Danmark. Sådan lyder det fra transportorganisationen ITD i en kommentar til, at det britiske selskab, som Transportministeriet har hyret til at opkræve ubetalte p-afgifter hos udenlandske vognmænd, har svært ved at få finde frem til regelbryderne og efterfølgende få dem til at betale

Transportministeriet kunne i januar oplyse, at der var indgået en aftale med det britiske firma Euro Parking Collection plc om, at firmaet skulle opkræve ubetalte p-afgifter hos udenlandske transportvirksomheder, der havde haft lastbiler holdende på den forkerte side af p-reglerne på rastepladserne langs de danske motorveje. Det britiske firma skal ifølge aftalen have 20 procent af bødebeløbet som betaling for deres arbejde.


Oplysninger, som vognmandsorganisationen DTL har lagt frem, beskriver, at det private britiske firma ikke er lykkedes med at få penge ind for p-afgifter hos transportvirksomheder i eksempelvis Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Letland og Slovenien.


Situationen får ITD til at kræve, at der omgående sættes gang i nye og mere barske opkrævningsmetoder.


- Det er fuldstændig uacceptabelt, at danske chauffører og vognmænd troligt betaler deres p-afgifter, mens deres udenlandske kolleger kan være ligeglade og se stort på dem. Det er et spørgsmål om helt basal retssikkerhed og fair og lige konkurrence, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD. 


Hun peger på, at det ifølge Lastbil Magasinet viser sig, at Euro Parking Collection plc ikke skulle fungere som et traditionelt inkassofirma, men blot finde frem til oplysninger på køretøjer med ubetalte p-afgifter og efterfølgende opkræve betalingen.


Hvis de udenlandske virksomheder ikke betaler, får Euro Parking Collection plc (EPC) ingen betaling, og sagen ryger tilbage til Danmark, hvor det så bliver Gældsstyrelsens opgave at forsøge at få sengen ind.


- Vores medlemmer er dybt frustrerede over, at der tilsyneladende stadig ikke sker noget på området. Vi har al mulig grund til at tvivle på, at det kommer til at gøre nogen som helst forskel, at EPC sender en opkrævning, så ministeren kan lige så godt nu komme i gang med nye alternative opkrævningsmetoder, siger Carina Christensen og fortsætter:


- Vi foreslår helt konkret, at Færdselsstyrelsen får muligheder for straksopkrævning, eller at p-afgiften sendes til brugeren eller ejeren af traileren, som så selv må afregne med chaufføren. Det kunne måske også få transportkøbere til at sikre sig, at de hyrer firmaer, der vil overholde reglerne.


ITD vil opfordrer transportminister Benny Engelbrecht til at indkalde transportorganisationerne til en drøftelse af, hvordan yderligere tiltag kan sites i gang.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilproducent tror på dialog og samarbejde om den grønne omstilling
- Transportvirksomhed i Ishøj er endt i skifteretten
- Greve-virksomhed tager tre-akslet trailer med gardiner og truckbeslag i brug
- Transportorganisation vil have skærpet straffen for tyveri af dieselolie
- Intermodal togoperatør udvider forbindelser til Østeuropa
- Politiet åbner en række nye nærpolitienheder
- Udløbsdatoen er udskudt for en række kort og beviser på transportområdet
- Polsk lastbil kørte med manipuleret takograf
- Tysk transportkoncern er tilfreds med 2020-resultatet
- Transportkoncern vil betale mere
- MAN har distribueret komfort og køreegenskaber helt ud i sine TGL- og TGM-lastbiler
- Svensk lastbilproducent får designpris for ny model

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst