RÅD BAG STATUSRAPPORT OVER KLIMAINDSATS:
Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden for at fremme den uvildige rådgivning om klimaindsatsen til klima-, energi- og forsyningsministeren, fremlagde fredag den årlige status-rapport, som den seneste klimalov pålægger rådet at udarbejde. I statusrapporten peger Klimarådet på, at S-Regeringen ikke har anskueliggjort, at målet om en 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030 vil blive nået. Klimarådet peger på, at S-Regerigen baserer sit arbejde på en række endnu ikke færdigtudviklede teknologier. Klimarådet kommer i rapporten med fem anbefalinger, der vil bringe Danmark tættere på målet
Den nye klimalov fra juni 2020 pålægger Klimarådet årligt at afgive anbefalinger til og gøre status for den siddende regerings klimaindsats. En vigtig del af denne status er Klimarådets vurdering af, om klimaindsatsen i form af vedtagne virkemidler og øvrige klimapolitiske initiativer samlet set anskueliggør, at det danske 70-procentsmål i 2030 nås. I forlængelse af vurderingen giver Klimarådet anbefalinger til nogle af de initiativer, der kan yde et væsentligt bidrag til at bringe Danmark tættere på at opfylde 70-procentsmålet.
Klimarådet skriver i rapporten, at selvom S-Regeringen og Folketinget siden juni sidste år har indgået flere aftaler på klimaområdet, har S-Regeringen ikke anskueliggjort, at den vil det ønskede og vedtagne mål i Klimaloven om en 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet udslippet i 1990.
Det skyldes først og fremmest, at S-Reregeringen ifølge Klimarådets vurdering ikke har lagt en konkret plan for, hvordan den vil finde de cirka to tredjedele af reduktionsbehovet, som resterer efter de indgåede aftaler, der har skåret og vil skære CO2-udslippet ned.
Klimarådet peger på, at S-Regeringen i høj grad baserer den resterende indsats på nye teknologier uden en egentlig plan for, hvordan reduktionerne skal nås. Da Mette Frederiksen som statsminister i sommeren 2019 første gang fortalte om S-Regeringens klima-mål pegede hun på, at en del af reduktionen skulle komme fra teknologisk løsninger som den gang endnu ikke var udviklet eller blot var i sin vorden.
I sin rapport fra februar 2021 peger Klimarådet på, at S-Regeringen kun når en reduktion på 70 procent i 2030, hvis dens egne høje skøn for teknologiernes potentialer bliver til virkelighed. Regeringens mindre optimistiske skøn rammer en samlet reduktion, der ligger noget under de 70 procent, som et bredt flertal i Folketinget har sat som mål.
- Der er behov for, at regeringen opprioriterer planlægningsarbejdet kraftigt. Spørgsmålet er, hvilke konkrete omstillingselementer og virkemidler regeringen vil bruge, og så er det afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi med blandt andet tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af de teknologier og virkemidler, der skal sikre, at Danmark når sit 70-procentsmål i 2030, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Han siger videre, at en køreplan også bør forholde sig til risikoen for, at de forskellige teknologier ikke udvikler sig, som regeringen forventer, og give et bud på, hvordan 70-procentsmålet i så fald alligevel kan nås. Han understreger desuden, at der går tid fra en politisk beslutning til konkret implementering, så det er vigtigt med realistiske vurderinger af, hvornår en given beslutning kan aflæses i CO2-regnskabet.
Et væsentligt stykke af vejen
Klimarådet konstaterer også, at S-Regeringen har fået vedtaget virkemidler, som skærer ca. 7 millioner ton af CO2-udledningerne i 2030. Det svarer til omkring en tredjedel af reduktionsbehovet. Men det er ifølge Klimarådet i sig selv ikke nok til skabe en overbevisende vej til opfyldelsen af 70-procentsmålet og opveje manglen på konkrete planer og processer for den resterende del af reduktionerne. Ifølge Klimarådet er de vedtagne tiltag i en vis grad lavthængende frugter. Fremover bliver det sværere at finde nye ton til puljen af reduktioner.
Peter Møllgaard peger på, at omkring syv millioner ton CO2 er et væsentligt stykke af vejen, men at det samlet set ikke er tilstrækkeligt i forhold til mål om en 70 procents reduktion, som S-Regeringen og Folketinget har sat for Danmark.
- Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås og i givet fald hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås. Men det betyder, at regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet, siger Peter Møllgaard.
Fem anbefalinger
Klimarådet anbefaler, at S-Regeringen - ud over en mere detaljeret plan for resten af reduktionerne - snarest udarbejder en national strategi for CO2-fangst og -lagring (CCS).
Klimarådet anbefaler også, at regeringen vedtager flere konkrete virkemidler og dermed sikrer yderligere reduktioner. Klimarådet anbefaler, at regeringen får indført en generel drivhusgasafgift, da en sådan afgift kan understøtte en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål. Når alle udledninger pålægges samme afgift, vil det give tilskyndelse til, at alle reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, realiseres på markedsvilkår, mens dyrere tiltag ikke gennemføres. Derved bidrager den ensartede afgift til, at omstillingen sker så billigt som muligt. En snarlig udmelding om et stigende og markant højere drivhusgasafgiftsniveau vil bidrage til mere stabile rammevilkår for virksomheder og husholdninger. Klimarådet anbefaler også, at regeringen anvender en højere pris på klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger, og at der bliver sat skub i processen med at tage lavbundsjorder ud af drift og vådlægge dem.
- Vi anbefaler, at myndighederne udvikler et nationalt screeningskort, som kan give et overblik over, hvilke lavbundsjorder, der hurtigt kan udtages og hvilke, der kræver et større arbejde, hvis der for eksempel er risiko for oversvømmelse af naboejendomme. Kortet skal bruges til at sætte skub i processen. Udtagning af jord er et komplekst område, men det er et billigt og effektivt virkemiddel i forhold til, hvad vi som samfund ellers kan gøre for klimaet, siger Peter Møllgaard.
Klimarådet anbefaler en model, hvor en økonomisk tilskyndelse til udtagning kombineres med både screeningskortet og en aftalemodel, så udtagningen foregår koordineret, praktiske barrierer adresseres, og relevante interessenter og myndigheder inddrages. Den økonomiske tilskyndelse kan på sigt komme fra en generel afgift på drivhusgasser, men kan på den korte bane gives gennem en auktionsbaseret tilskudsordning.
Danmark er tæt på sine EU-forpligtelser for 2030
I sin statusrapport konkluderer Klimarådet også, at Danmark er tæt på at opfylde sine nuværende EU-forpligtelser for 2030 på energi- og klimaområdet som følge af de indgåede aftaler i det forgangne år. Der mangler dog en yderligere indsats for at nå forpligtelsen i ikke-kvotesektoren, men forpligtelsen vil med stor sandsynlighed blive opfyldt, hvis Danmark opfylder 70-procentsmålet. Dog kan det meget vel føre til skærpede krav til Danmark og andre medlemslande, at EU forventes at hæve sit samlede reduktionsmål for 2030 fra 40 til mindst 55 procent. Klimarådet ser også på regeringens globale strategi, som er udarbejdet i henhold til den nye klimalov, og efterlyser fremadrettet en klar sammenhæng til regeringens afrapportering på det globale område, samt opgørelser og indikatorer, der gør det lettere at vurdere Danmarks globale indsats.
Tal og fakta:
Interesserede kan se Klimarådets seneste statusrapport - her:
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
Skriv din kommentar:
- S-Regeringen må være mere konkret
Fredag 26. februar 2021 kl: 13:45
Af: RedaktionenKlimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden for at fremme den uvildige rådgivning om klimaindsatsen til klima-, energi- og forsyningsministeren, fremlagde fredag den årlige status-rapport, som den seneste klimalov pålægger rådet at udarbejde. I statusrapporten peger Klimarådet på, at S-Regeringen ikke har anskueliggjort, at målet om en 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030 vil blive nået. Klimarådet peger på, at S-Regerigen baserer sit arbejde på en række endnu ikke færdigtudviklede teknologier. Klimarådet kommer i rapporten med fem anbefalinger, der vil bringe Danmark tættere på målet
Den nye klimalov fra juni 2020 pålægger Klimarådet årligt at afgive anbefalinger til og gøre status for den siddende regerings klimaindsats. En vigtig del af denne status er Klimarådets vurdering af, om klimaindsatsen i form af vedtagne virkemidler og øvrige klimapolitiske initiativer samlet set anskueliggør, at det danske 70-procentsmål i 2030 nås. I forlængelse af vurderingen giver Klimarådet anbefalinger til nogle af de initiativer, der kan yde et væsentligt bidrag til at bringe Danmark tættere på at opfylde 70-procentsmålet.
Klimarådet skriver i rapporten, at selvom S-Regeringen og Folketinget siden juni sidste år har indgået flere aftaler på klimaområdet, har S-Regeringen ikke anskueliggjort, at den vil det ønskede og vedtagne mål i Klimaloven om en 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet udslippet i 1990.
Det skyldes først og fremmest, at S-Reregeringen ifølge Klimarådets vurdering ikke har lagt en konkret plan for, hvordan den vil finde de cirka to tredjedele af reduktionsbehovet, som resterer efter de indgåede aftaler, der har skåret og vil skære CO2-udslippet ned.
Klimarådet peger på, at S-Regeringen i høj grad baserer den resterende indsats på nye teknologier uden en egentlig plan for, hvordan reduktionerne skal nås. Da Mette Frederiksen som statsminister i sommeren 2019 første gang fortalte om S-Regeringens klima-mål pegede hun på, at en del af reduktionen skulle komme fra teknologisk løsninger som den gang endnu ikke var udviklet eller blot var i sin vorden.
I sin rapport fra februar 2021 peger Klimarådet på, at S-Regeringen kun når en reduktion på 70 procent i 2030, hvis dens egne høje skøn for teknologiernes potentialer bliver til virkelighed. Regeringens mindre optimistiske skøn rammer en samlet reduktion, der ligger noget under de 70 procent, som et bredt flertal i Folketinget har sat som mål.
- Der er behov for, at regeringen opprioriterer planlægningsarbejdet kraftigt. Spørgsmålet er, hvilke konkrete omstillingselementer og virkemidler regeringen vil bruge, og så er det afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi med blandt andet tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af de teknologier og virkemidler, der skal sikre, at Danmark når sit 70-procentsmål i 2030, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Han siger videre, at en køreplan også bør forholde sig til risikoen for, at de forskellige teknologier ikke udvikler sig, som regeringen forventer, og give et bud på, hvordan 70-procentsmålet i så fald alligevel kan nås. Han understreger desuden, at der går tid fra en politisk beslutning til konkret implementering, så det er vigtigt med realistiske vurderinger af, hvornår en given beslutning kan aflæses i CO2-regnskabet.
Et væsentligt stykke af vejen
Klimarådet konstaterer også, at S-Regeringen har fået vedtaget virkemidler, som skærer ca. 7 millioner ton af CO2-udledningerne i 2030. Det svarer til omkring en tredjedel af reduktionsbehovet. Men det er ifølge Klimarådet i sig selv ikke nok til skabe en overbevisende vej til opfyldelsen af 70-procentsmålet og opveje manglen på konkrete planer og processer for den resterende del af reduktionerne. Ifølge Klimarådet er de vedtagne tiltag i en vis grad lavthængende frugter. Fremover bliver det sværere at finde nye ton til puljen af reduktioner.
Peter Møllgaard peger på, at omkring syv millioner ton CO2 er et væsentligt stykke af vejen, men at det samlet set ikke er tilstrækkeligt i forhold til mål om en 70 procents reduktion, som S-Regeringen og Folketinget har sat for Danmark.
- Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås og i givet fald hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås. Men det betyder, at regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet, siger Peter Møllgaard.
Fem anbefalinger
Klimarådet anbefaler, at S-Regeringen - ud over en mere detaljeret plan for resten af reduktionerne - snarest udarbejder en national strategi for CO2-fangst og -lagring (CCS).
Klimarådet anbefaler også, at regeringen vedtager flere konkrete virkemidler og dermed sikrer yderligere reduktioner. Klimarådet anbefaler, at regeringen får indført en generel drivhusgasafgift, da en sådan afgift kan understøtte en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål. Når alle udledninger pålægges samme afgift, vil det give tilskyndelse til, at alle reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, realiseres på markedsvilkår, mens dyrere tiltag ikke gennemføres. Derved bidrager den ensartede afgift til, at omstillingen sker så billigt som muligt. En snarlig udmelding om et stigende og markant højere drivhusgasafgiftsniveau vil bidrage til mere stabile rammevilkår for virksomheder og husholdninger. Klimarådet anbefaler også, at regeringen anvender en højere pris på klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger, og at der bliver sat skub i processen med at tage lavbundsjorder ud af drift og vådlægge dem.
- Vi anbefaler, at myndighederne udvikler et nationalt screeningskort, som kan give et overblik over, hvilke lavbundsjorder, der hurtigt kan udtages og hvilke, der kræver et større arbejde, hvis der for eksempel er risiko for oversvømmelse af naboejendomme. Kortet skal bruges til at sætte skub i processen. Udtagning af jord er et komplekst område, men det er et billigt og effektivt virkemiddel i forhold til, hvad vi som samfund ellers kan gøre for klimaet, siger Peter Møllgaard.
Klimarådet anbefaler en model, hvor en økonomisk tilskyndelse til udtagning kombineres med både screeningskortet og en aftalemodel, så udtagningen foregår koordineret, praktiske barrierer adresseres, og relevante interessenter og myndigheder inddrages. Den økonomiske tilskyndelse kan på sigt komme fra en generel afgift på drivhusgasser, men kan på den korte bane gives gennem en auktionsbaseret tilskudsordning.
Danmark er tæt på sine EU-forpligtelser for 2030
I sin statusrapport konkluderer Klimarådet også, at Danmark er tæt på at opfylde sine nuværende EU-forpligtelser for 2030 på energi- og klimaområdet som følge af de indgåede aftaler i det forgangne år. Der mangler dog en yderligere indsats for at nå forpligtelsen i ikke-kvotesektoren, men forpligtelsen vil med stor sandsynlighed blive opfyldt, hvis Danmark opfylder 70-procentsmålet. Dog kan det meget vel føre til skærpede krav til Danmark og andre medlemslande, at EU forventes at hæve sit samlede reduktionsmål for 2030 fra 40 til mindst 55 procent. Klimarådet ser også på regeringens globale strategi, som er udarbejdet i henhold til den nye klimalov, og efterlyser fremadrettet en klar sammenhæng til regeringens afrapportering på det globale område, samt opgørelser og indikatorer, der gør det lettere at vurdere Danmarks globale indsats.
Tal og fakta:
- Det samlede reduktionsbehov for drivhusgasser er på, hvad der svarer 20 millioner ton CO2
- Regeringen har opnået aftaler, der efter Klimarådets vurdering reducerer udledningen med, hvad der svarer til 7,2 millioner ton CO2 i 2030
- Det er især energi- og industrisektoren, der leverer reduktioner i de indgåede aftaler, og sektorens bidrag udgør op mod 60 procent af de 7,2 millioner ton CO2 i 2030. Tilsvarende leverer transportsektoren 28 procent af reduktionseffekterne
- Aftalerne og den øvrige, forventede udvikling giver en reduktion i 2030 på 54 procent sammenlignet med 1990
Interesserede kan se Klimarådets seneste statusrapport - her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |