Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TILBAGEMELDING PÅ RUNDSPØRGE:

Kunderne vil have grøn skibsfart

Mandag 4. januar 2021 kl: 13:39
Af: Redaktionen

Organisationen Danske Rederier har spurgt en række administrerende direktører fra rederierne om tendenser, udfordringer og muligheder for det nye år. 9 ud af 10 peger på, at kunderne i højere grad efterspørger et lavere CO2-aftryk fra deres transporter. Der med er det ikke længere kun prisen og hastigheden for en transportopgave, der er vigtig for de virksomheder, der skal have fragtet varer til med skib

I den nye rundspørge svarer 93 procent af de adspurgte hos rederierne, at kunderne kræver et reduceret CO2-aftryk på transporten. 54 procent svarer, at det efterspørges i nogen eller i høj grad, mens syv procent svarer, at det ikke er relevant for kunderne.


- Det er en klar tendens, at CO2-reduktioner i stigende grad bliver et krav, hvis man vil have opgaver og tilfredse kunder, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


Driver udviklingen
Hos Danske Rederier oplever man, at klima-spørgsmål i langt højere grad end tidligere indgår i rederiernes dialog med kunderne, og at man som rederivirksomhed kan risikere at blive valgt fra, hvis man ikke tager klimaindsatsen alvorligt. Otte ud af ti svarer desuden, at kundernes efterspørgsel efter grøn transport er med til at drive udviklingen af en grønnere skibsfart.


- Vi ser det som en positiv tendens, at klimaspørgsmålet er blevet et konkurrenceparameter. Med kundernes voksende appetit på CO2-reduktioner bliver klimabevidstheden spredt ud i værdikæden. Det bliver dermed en vigtig faktor i omstillingen frem mod den CO2-neutrale skibsfart, siger Anne H. Steffensen.


Handelskrig giver hovedbrud
Når redericheferne skal svare på, hvad der har størst negativ indflydelse for forretningen i øjeblikket, falder de fleste svar ikke overraskende på coronakrisen. Samtlige adspurgte svarer, at coronakrisen påvirker negativt eller meget negativt.


Men der er også stor enighed om, at ubalance og konflikt i relationerne mellem Kina, USA og EU påvirker negativt.


68 procent peger på, at handelskrigen mellem Kina, USA og/eller EU har negativ indflydelse, 68 procent peger på et indadskuende USA som negativt, og 68 procent svarer ligeledes, at når Kina ikke agerer efter markedsprincipperne, påvirker det også negativt.


- Vi har oplevet en længere periode, hvor Kina og USA og til dels også EU har haft meget svært ved at enes om handelspolitikken. Det giver usikkerhed i verdenshandelen, og usikkerhed er ikke noget, der gavner rederierne. Om en ny præsident i USA for alvor vil bløde op for handelsrelationerne, er for tidlig at spå om, men det vil kunne få en reel positiv indflydelse på verdenshandlen, siger Anne H. Steffensen.


Kvinder i fokus
I begyndelsen af 2020 lancerede Danske Rederier ’Charter for flere kvinder i shipping’, som rederierne kunne tilslutte med ønsket om at gøre en indsats for at ændre den skæve kønsfordeling i shipping. Efterfølgende kom en handlingsplan på bordet, og mange rederier har i løbet af året lavet tiltag, der skal understøtte en bedre ligestilling.


75 procent har svaret, at de har ændret rekrutteringsproces for at tiltrække flere kvinder.


Mere end halvdelen har ryddet ud i mandsdomineret sprogbrug, og halvdelen har lavet klare procedurer for, hvordan alle medarbejdere kan klage.


- Diversitet er nøgleordet, og i vores branche er det kvinder, vi mangler. Vi er derfor glade for opbakningen til indsatsen for flere kvinder i shipping. Vi har brug for kvinderne, når vi skal tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft, og de bidrager til at skabe den mangfoldighed i kompetencer og tilgang, som rederierne har brug for, fremhæver Anne H. Steffensen.


Fakta om rapporten:
  • Danske Rederiers CEO-panel:
  • To gange om året spørger Danske Rederier et fast udsnit af medlemmernes CEO’er om deres syn på tingenes tilstand i dansk shipping
  • Denne gang har 28 ud af 35 adspurgte topchefer svaret på spørgsmålene
  • Rundspørgen er foretaget af Danske Rederier i slutningen af november og starten af december 2020 og gennemgår temaer som CO2, kvinder i shipping, forventninger til flådestørrelse med mere

Interesserede kan læse rapporten "CEO Panel 2020 - Rederichefer: Kunderne vil have grøn skibsfart" her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst