Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Svenske V8’ere er blevet opdaterede

Tirsdag 29. september 2020 kl: 10:03
Af: Redaktionen

Svenske V8’ere er blevet opdaterede

Svenske Scania har opdateret sine V8-motorer og peger i den forbindelse på, at opdateringen kan give brændstofbesparelser på op til 6 procent i kombination med de nyeste Opticruise-gearkasser. Det betyder færre brændstofomkostninger og mindre klimabelastning

Svenske V8’ere er blevet opdaterede
Om det nye V8-program:
  • Fire nye V8-motorer med tilhørende drivliner kan give brændstofbesparelser på op til 6 procent
  • Motoreffekten ligger på 530, 590, 660 og 770 hk
  • Lav intern friktion, forbedret turbolader og intelligent hjælpeudstyr
  • Opdateret efterbehandlingssystem for udstødningsgasser med forbedret ydeevne
  • De nye V8-motorer er i sammenhæng med længere og tungere vogntog egnet til at give en større transporteffektivitet og lavere CO2-udslip pr. transporteret godsenhed - både med og uden brug af biobrændstof

Scania peger i forbindelse med lanceringen af de opdaterede motorer, at brændstofbesparelser på seks procent gør en stor forskel - både her og nu for køretøjets ejer og på lang sigt for miljøet og klimaet.


- Her i begyndelsen af den grønne omstilling til fossilfri drift må vi alle gøre alt, hvad vi kan for at forbedre vores nuværende løsninger, siger Alexander Vlaskamp, der er Executive Vice President og Head of Sales and Marketing hos Scania.


- Du kan ikke lade dit hus brænde ned, selv om du er ved at bygge et nyt. Overgangen til et bæredygtigt transportsystem skal ske glidende, fastslår han.


Brændstofbesparelserne fra de nye V8’ere er resultatet af omfattende videreudvikling og finjustering udført af Scania’s teknikere og omfatter de nyeste teknologier inden for forbrændingsmotorer. Blandt forbedringerne, der omfatter godt 70 nye komponenter og dele, er reduceret indre friktion, højere kompression, forbedret efterbehandling af udstødningsgasserne samt et nyt, kraftigt motorstyringssystem (EMS, Engine Management System).


Selv om fremtidens elektrificerede lastbiler står øverst på dagsordenen, vil transportbranchen i hele verden stadig være afhængig af lastbiler med forbrændingsmotorer. Det er derfor, at Scania’s V8’ere også vil spille en vigtig rolle i fremtiden.


- En typisk europæisk langturslastbil kører ca. 150.000 km om året, siger Alexander Vlaskamp og fortsætter:


- En realistisk brændstofbesparelse på markeder, hvor tungere og længere vogntog er tilladt, vil ligge på 3.000-4.000 liter brændstof årligt på lastbiler, der er udrustet med vores nye V8’ere. Det er på alle måder en imponerende bedrift.


Højeste ydeevne - nogensinde
Topudgaven af den nye V8-generation har en maksimal effekt på 770 hk og et maksimalt drejningsmoment på 3.700 Nm. Det er ifølge Scania formentlig den kraftigste, serieproducerede lastbilmotor i produktion i dag. 


- Det er selvfølgelig ikke en motor til de mest almindelige kørselsopgaver, men vi ser et voksende marked for lastbiler, der indgår i vogntog med 60 tons vogntogsvægt og derover. Det gælder også ved landevejskørsel, siger Alexander Vlaskamp og svarer dermed på et spørgsmål om, hvor og hvornår er der brug for motorer med så høj ydeevne.


- Den hurtigste måde at forbedre transporteffektiviteten og dermed reducere miljø- og klimabelastningen er ved at tillade tungere og længere vogntogskombinationer. Det højere brændstofforbrug ved at transportere den ekstra vægt mere end opvejes af den forøgede effektivitet. CO2-udslippet pr. transporteret godsenhed reduceres, og det er endda muligt at køre Scanias V8-motorer på bæredygtigt biobrændstof, påpeger han.


Scania peger på, at der er stor efterspørgsel på V8-motorer på markeder, der tillader højere vogntogsvægte som eksempelvis de nordiske lande. Det samme gælder på Scania’s traditionelle V8-markeder som Italien og Spanien samt på en del markeder uden for Europa på grund af disse landes meget kuperede ruter med krævende stigninger og udfordrende veje.


- Vi har et klart billede af, hvor de første V8’ere på 770 hk vil gøre en forskel, siger Alexander Vlaskamp og fortsætter:


- Der er masser af sund fornuft i at bestille disse lastbiler. Disse kunder ønsker at opnå den bedste, langsigtede totaløkonomi og er udmærket klar over, at større nyttelast og bedre udnyttelse af køretøjet giver større effektivitet og potentiale for højere indtjening og højere gensalgsværdi. Men jeg ved, at der også er kunder, der vil lade sig begejstre og nyde glæden og stoltheden over at kunne råde over et så fremragende arbejdsredskab.




DC16 120530

DC16 121**590 hk

DC16 122660 hk

DC16 123, 770 hk

Type

V8

V8

Slagvolumen

16,4 liter

16,4 liter

Tændingsrækkefølge

1-5-4-2-6-3-7-8

1-5-4-2-6-3-7-8

Antal cylindre

90° V8

90° V8

Antal ventiler pr. cylinder

4

4

Boring x slaglængde

130x154 mm

130x154 mm

Kompression

22:1

19:1

Turbo

Med glidelejer

Med vandkølede kuglelejer

Indsprøjtningssystem

Scania XPI

Scania XPI

Emissionskontrol

Scania SCR

Scania SCR

Motorbremseeffekt

2.300 kW v. 2.400 o/min.

2.300 kW v. 2.400 o/min.

Motoroliekapacitet

43 liter

43 liter

Max. ydelse

530 hk (390 kW) v. 1.900 o/min.

590 hk (434 kW) v. 1.900 o/min.

660 hk (485 kW) v. 1.900 o/min.

770 hk (566 kW) v. 1.800 o/min.

Max. drejningsmoment

2.800 Nm v. 925-1.325 o/min.

3.050 Nm v. 925-1.350 o/min.

3.300 Nm v. 950-1.400 o/min.

3.700 Nm v. 1.000-1.450 o/min.


Alle Scania's Euro 6-motorer kan køre på ethvert blandingsforhold af diesel og 0-100 % bæredygtigt HVO-biobrændstof (Hydrotreated Vegetable Oil) uanset motorfamilie.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- To virksomheder vandt transportpris
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst