Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Affaldssektoren skal være klima-neutral om 10 år

Tirsdag 16. juni 2020 kl: 11:20
Af: Redaktionen

Tirsdag indgik S-Regeringen en aftale med et bredt flertal i Folketinget om, at affaldssektoren i Danmark skal være klimaneutral i 2030. Affaldssektoren skal i langt højere grad fokusere på genanvendelse og mindre på forbrænding. Ifølge S-regeringen vil aftalen føre til en reduktion af CO2-udledningen i Danmark på omkring 700.000 CO2. Det svarer til at lade 280.000 diesel- og benzinbiler stå

Borgere i Danmark skal sortere og genanvende mere affald, og landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre. Det er nogle af hovedpunkterne i en ny aftale mellem S-Regeringen og Venstre, Radikale, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen baner dermed vejen for markante CO2-reduktioner og nye erhvervsmuligheder inden for genanvendelse - som også betegnes som cirkulær økonomi. Aftalen er den første delaftale, der skal indgå i en samlet klimahandlingsplan.


- Vi sætter gang i en meget tiltrængt grøn omstilling af affaldssektoren. I 15 år har man forsøgt at løse forbrændingsproblemet, men uden held. Nu skal det være slut med at importere plastikaffald fra udlandet for at fylde tomme ovne op og futte det af på klimaets bekostning. Med aftalen øger vi genanvendelsen og mindsker forbrændingen. Det vil gøre en markant forskel for klimaet. Jeg vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen for det fælles resultat, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).


I dag producerer hver indbygger i Danmark omkring 800 kg husholdningslignende affald årligt. Alligevel importerer forbrændingsanlæggene plastikholdigt affald fra udlandet for at fylde ovnene op. Med den nye aftale får Danmark et klart mål om, at 80 procent af plastikaffaldet skal være fjernet fra forbrændingsovnene i 2030.


- Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik i stedet for, at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2. Det har der været tilløb til i årtier, men nu har vi en konkret aftale om, at vi skal sorte-re mere af vores affald. Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø. Samtidig giver det nye grønne arbejdspladser herhjemme, siger miljøminister Lea Wermelin.


Med aftalen får danske genanvendelsesvirksomheder bedre adgang til det affald, der kan genanvendes. Det skal understøtte, at virksomhederne kan investere i og udvikle fremtidens teknologier til genanvendelse. 


Interesserede kan læse aftaleteksten her:



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst